"Jeg ville gerne have nået meget mere"

"Det er Traoré."

Ordene falder som en sagte mumlen ved et nabobord, hvor fire drenge i gymnasie-alderen på ægte Stockholmer-manér allerede har brugt lang tid på at studere menukortet. Tonen er ikke så meget beundrende, som den er anklagende. Norrmalm er Djurgården-territorium og dermed fjendeland for Christian Traoré, der bor nede med kunstnerne, de alternative og de (rige) studerende i Södermalm et par km syd for centrum, hvor både butikker og beboere hylder sig i arbejderklubben Hammarbys grønne farve."Hele den sydlige del af byen er Hammarbys, mens Djurgården har de fine kvarterer, og AIK er oppe nordpå. Det er skarpt opdelt geografisk, og der er meget mere tradition. Man holder med samme hold som ens forældre. Det er ikke som i Danmark, hvor man vælger at holde med nogen. Man bliver overrasket over, hvor mange ældre mennesker, der er til fodbold på Söderstadion. Og de synger med og råber og skriger," fortæller Christian Traoré.

Mere end spredte klapsalver

27-årige Christian Traoré kommer direkte fra dagens andet træningspas, hvor han og holdkammeraterne er blevet heglet igennem en omgang kampsports-træning.

"Man laver løft og squat med den anden. Jeg fik Rami Shaaban, der vejer 20 kg mere end mig, så det var noget lettere for ham," siger Traoré med et af de første af mange grin. "Det er rigtig hårdt. Det har vi en gang om ugen, den nye træner kan åbenbart rigtig godt lide det. Vi startede allerede med det i november efter sæsonen," fortæller Christian Traoré.Traoré bekræfter bestående danske fordomme om, at klubber i Allsvenskan er glade for fysisk træning. I sin tid i Hammarby har den københavnske forsvarsspiller haft en måneds stenhård træning umiddelbart efter sidste kamp i Allsvenskan, uden at det efter Traorés mening giver udslag i, at svenske klubber kan mere end danske."Der er flere gode spillere i Superligaen," som Traoré bemærker.Alligevel føler den tidligere FCK-spiller, at der er noget særligt ved at spille fodbold i Hammarby, som man ikke kan opleve i FCK eller andre danske klubber. Om det er den svenske tradition for professionel fodbold [tankestreg] Sverige har haft betalt fodbold i snart 90 år [tankestreg] eller en form for "brist" i den normalt tilknappede og autoritetstro svenske folkesjæl er svært at konkludere, men efter tre år i Stockholm føler Traoré, at svensk fodbold har en stemning og opmærksomhed omkring kampene, som klart overmatcher kulturen og interessen omkring fodbold i Danmark."Jeg har aldrig oplevet den dedikation til fodbold, før jeg har været her i Hammarby. Det er ekstremt. Det er en rigtig arbejderklub. Det skal næsten opleves. De her unge mennesker har tatoveringer med Hammarby over hele kroppen. Det er en meget speciel stemning," siger Christian Traoré."Det er ved de store klubber, AIK, Hammarby, Djurgården, IFK, Malmö og Helsingborg, at man mærker det. Der er de rigtige fans, der sidder der, ikke kun familier. Hvis man sammenligner med FC Midtjylland, er der tit rimelig mange mennesker. Men der er jo ikke stemning i forhold til her. Folk klapper lidt, når det går godt. Der står en masse børn bag målet. Der kan ikke stå børn på Hammarbys fanafsnit. Det er virkelige fans, der står i bar mave i november. Det er hele stadion, der er med. Alle synger. Det er tradition. Jeg tror ikke, du kan opleve samme stemning noget andet sted i Skandinavien," siger Traoré."Det er det, Hammarby har levet på som klub. Den enorme interesse om klubben og om kampene, hvor der er så mange mennesker og den lydkulisse, der er. Jeg vil sammenligne det med at spille et sted nede sydpå. Det er også en speciel stemning at løbe ind i Parken, for FCK har rigtig gode fans. Men der er ikke samme intensitet. Brøndby har også super-fans, men jeg har ikke oplevet noget som her," siger Traoré.

Går amok

Efter et 2009, som Traoré kalder den dårligste oplevelse i sit fodboldliv med Hammarbys nedrykning til Superettan, har den tidligere U-andsholdsspiller også mærket, hvordan dedikationen til fodbold i Stockholm og Sverige kan koge over på en måde, man normalt forbinder mere med et overfyldt stadion i Buenos Aires end den kolde svenske hovedstad.

"Vi spillede en kamp mod GAIS hjemme på Söderstadion. Det var en vigtig kamp om point i nedrykningskampen. Jeg havde karantæne. Normalt sidder vi blandt "normale" tilskuere. Men først blev vi nødt til at parkere i en parkeringskælder, fordi folk truede med at gøre ting, hvis vi tabte. Og så kunne vi ikke sidde ude blandt de almindelige tilskuere mere, så vi sad i en ikke særlig VIP-agtig indhegning. Da vi kom bagud, ville 10-15 store mænd hen og have fat i bestyrelsen, der så blev eskorteret væk. De kunne ikke se resten af kampen. Jeg sad på rækken lige bagved. Det er et meget godt billede på de frustrationer, der har været hos spillere, fans og bestyrelsen," siger Christian Traoré."Det er det negative ved, at de er så engagerede. Der er problemer med folk, der løber på banen, og uden for banen har der været meget med vold. Der er meget negativt omkring det. Der bliver lavet ballade, det kan ingen løbe fra. I starten lurede jeg på, hvad der nu skete, når en af vores kampe blev afbrudt, men efter tre år er jeg vant til, at der ofte er et ti minutters pause i kampene, når der bliver kastet ting på banen," siger Christian Traoré.Da Tipsbladets udsendte reporter gør Traoré opmærksom på, at hans adresse og telefonnummer ligger frit tilgængeligt på Internettet og spørger, om det er klogt i en by med dedikerede fodboldfans, ler Traoré og ryster på hovedet."Det er egentlig lidt dumt, men jeg har været for doven til at få gjort noget ved det. Jeg har fået nogle opkald engang imellem. Ved Derby-kampe mod Djurgården og AIK plejer jeg at lukke for telefonen dagen eller aftenen inden, for der plejer de at ringe for at holde en vågen," siger Traoré og husker tilbage på en 2008-kamp mod AIK."Da vi kom ud på træningsanlægget samme dag, som vi skulle møde AIK, havde deres fans været ude om natten og stille kors med vores navne og personnummer op i en 4-4-2. Det var faktisk den opstilling, vi endte med at spille, så de går rimelig meget op i det. Det var nogle fine kors. Sidste år havde Djurgårdens fans været inde i opgangene hos nogle AIK-spillere for at kaste røgbomber, så de ikke kunne sove. De brænder hinandens træningsbaner af. På den måde er det nok ikke så smart, at de kan finde mit telefonnummer," konstaterer Traoré.

Forkert skifte fra FCK

At Christian Traoré skulle spille i svenske Hammarby som 27-årig havde forsvarsspilleren og folk med kendskab til hans talent i teenageårene ikke forventet, da han for ti år siden kom på førsteholdet i FC København. Traoré indrømmer, at han som ung troede på, at han ville blive en profil i FC København.

"Jeg lærte rigtig meget af det jeg kan i FCK. Jeg kom op i førsteholdstruppen, da jeg var 17-18 år. Det var en rigtig god trup med landsholdsspillere og folk, der havde spillet ude i Europa. Det var svært at få spilletid. Efterfølgende overvejer jeg, om det er bedre at være i en lille klub, hvor du får chancen, og hvor der ikke er så meget pres på, om du vinder eller taber. I Sverige er det de unge spillere, der har spillet i små klubber, hvor det stort set er ligegyldigt, om du vinder eller taber, der er røget til udlandet og har gjort det godt. De har fået en masse førsteholdserfaring og spillet uden pres. I FCK skal du vinde alt. Og i Hammarby skal du også vinde, ellers bliver du svinet til pressen, hvor det i andre klubber er mere "ja ok." [Traoré slår ud med armene] Der er det måske lettere at slå igennem. Men det er nok sjovere at slå igennem i en klub som FC København," siger Christian Traoré."Da jeg skiftede, klagede jeg over spilletiden, men egentlig havde jeg fået 30 kampe fra start og som indskifter. Spørgsmålet er, om jeg skulle have ventet et år med at skifte. Der kom alligevel ikke nogen nye konkurrenter. Jeg spillede mest på midtbanen. Jeg kunne lige så godt være blevet. Efter at have været med til at vinde the Double og spillet næsten et helt år fast med Hjalte, fik jeg smag for at spille. Året efter kom Linderoth, og så kom jeg lidt ind og ud på forskellige pladser. Så var Midtjylland interesserede og ville satse på én. Som ung spiller er det svært at ændre på den rolle, hvor man ryger ind og ud af holdet. Hjalte og William har gjort det og taget skridtet til at spille fast. Det kan godt være, det var sket for mig. Det var det, jeg søgte," siger Christian Traoré.

Prestigekøb på Heden

I sommeren 2005 skiftede Christian Traoré til FC Midtjylland i håbet om, at han her kunne få sit indiskutable gennembrud i SAS Ligaen. Men her kunne københavneren slet ikke finde sig til rette og omstille sig til Erik Rasmussens aggressive og offensive spillestil.

"Set i bakspejlet tror jeg ikke, FC Midtjylland havde brug for mig. I FCK var jeg begyndt at se mig selv som midtbanespiller, fordi det var gået så godt på midten. Midtjylland hentede mig som midtbanespiller. Det var aftalen, at jeg skulle spille centralt. Det havde jeg talt med agenterne om. Det var det, der lokkede mig mest, at de ville satse på mig der. FC Midtjylland havde et godt hold og var i toppen. Også spændende med Erik Rasmussen, som jeg havde hørt så meget om. Så skulle jeg gøre det godt der og blive solgt til udlandet. Det var ambitionen og målet med skiftet. Jeg ved ikke, om det blev et prestigekøb for dem. Jeg tror, de ville have haft Hjalte [Bo Nørregaard] i det transfervindue. Men det blev ikke til noget. Men det er måske for let at sige nu. For jeg gjorde det ikke godt i starten," konstaterer Traoré."Jeg havde rigtig svært ved at spille for dem. Superklub og super-mennesker. Alle i Herning by var søde, det var byens hold. Det var sjovt at opleve, og der var gode folk omkring holdet. Erik er den træner, der har været bedst til mandskabsbehandling. Han kan snakke med folk og bryde sig om, hvordan man har det. Jeg har aldrig mødt en anden træner, der kan det. Men jeg præsterede ikke. Jeg kom overhovedet ikke op på det niveau, jeg var på i FCK. Jeg blev selv frustreret over, hvorfor det gik sådan," siger Christian Traoré."I en kamp mod AaB skulle jeg spille på den centrale midt med Femi. Det var en af hans første kampe. Martin Ericsson spillede som hængende angriber for AaB, og vi havde fået at vide, at vi skulle skærme af for ham, så han ikke skulle få lov til at kontrollere kampen. Femi gik så ind og lavede en mandsopdækning på ham. Jeg var vant til, at man hjalp hinanden i sideforskydningen og opdækningen. Men Femi var bare væk. Jeg prøvede at spille, som jeg var vant til. Man flytter sig til højre, når bolden er i højre side, man flytter sig i forhold til modstanderen og bolden. Men det med støtte og opbakning var fuldstændig væk. I den kamp følte jeg, at jeg løb alene rundt derinde. At jeg var til grin. De var hele tiden i overtal, fordi de var tre på midten. Jeg følte mig så dum. Jeg spillede to-mod-en hele kampen. Jeg faldt aldrig til med det høje pres, med at det er lidt ligemeget med de andre," fortæller Christian Traoré.

For lille udbytte

I januar for tre år siden skifter Traoré videre til Hammarby, hvor han tilbage i 2002 har været på udlån i nogle måneder. Her føler københavneren sig hjemme, om ikke sportsligt så menneskeligt og kulturelt i en by, der i stemning og størrelse minder meget om Traorés hjemby. Traoré smiler meget, taler varmt om den svenske hovedstad og virker lige så afslappet og omgængelig, som gamle holdkammerater og trænere beskriver ham. Det vil være for spekulativt at foreslå, at Traoré har været for venlig og for lidt en egoist. Selv har Traoré spekuleret meget over, hvad der er gået skævt i en karriere, som han sportsligt og lønmæssigt havde håbet og forventet ville ligge på et højere niveau i 2010 end Superettan.

"Jeg har tænkt meget over det. Jeg har overhovedet ikke nået det, som jeg håbede på. Jeg var med på U/16 og kom tidligt med på U/18-landsholdet, ligesom jeg også var på U/21. Jeg har spillet rigtig mange U-landskampe. Jeg slog lidt igennem i FCK, men aldrig over flere sæsoner. Det var en halvsæson, hvor jeg spillede et rimeligt antal kampe. Så var planen at gøre det godt i FC Midtjylland, hvor udlandet skulle være næste stop. Det er ikke Sverige, det er sydpå. Det gik overhovedet ikke efter planen. Så måtte jeg til Hammarby og få gang i spillet igen. Det første år i Hammarby var godt, mens de to næste år har været op og ned. Hvis du havde spurgt mig for ti år siden, havde jeg ikke troet, at jeg skulle spille i Hammarby i Superettan. Dengang havde jeg ambitioner om noget væsentligt bedre. Det er ikke gået, som jeg ville," siger Christian Traoré."Jeg ville gerne have været i en større liga. Jeg har haft mulighederne [i forhold til talent og U-landshold]. Jeg kan nok strege nogle ligaer, når jeg har nået den her alder, men jeg har ambitioner og drømme. Jeg føler, at jeg hele tiden har udviklet mig som spiller og har noget at bidrage med. Og så har jeg fået erfaringer på personligt plan. Jeg synes, jeg kan mere, end da jeg tog fra FC København," siger Christian Traoré, der peger på skiftet til og indsatsen i FC Midtjylland som den faktor, der især har knækket drømmene fra teenage-årene og de gode perioder i FC København."Jeg kan ikke give andre skylden for, at jeg ikke spiller på højere niveau eller har fået bedre kontrakter. Det er mig selv, der har spillet. Jeg har enten ikke været god nok som spiller eller været for dårlig til at omstille mig. Hvis jeg havde gjort det bedre, kunne jeg have været et bedre sted. Det er ikke sådan, at jeg er tilfreds, men på den anden side er jeg også rigtig glad for at være i Hammarby. Jeg er ikke ked af det eller noget. Jeg har haft nogle gode oplevelser og elsker det, jeg laver. Så det vil være dumt at klage," slutter Christian Traoré.FCM-bossen: En meget behagelig personChristian Traores tidligere cheftræner i FC Midtjylland Erik Rasmussen har kun gode minder om mennesket bag den høje midstopper.

Da Christian Traore i juni 2005 blev præsenteret som ny spiller i FC Midtjylland, var både midtjydernes og Traores håb, at den relativt unge københavner kunne blive et stort hit i SAS Ligaen.

Traore fik 37 ligakampe under Erik Rasmussen, og skiftet til Hammarby i januar 2007 skete efter begge parters mening "i bedste fordragelighed".Et halvt år efter Traorés skifte til Allsvenskan vandt FC Midtjylland sølv, og den nuværende AGF-træner Erik Rasmussen har positive minder om sin tidligere midtstopper og midtbanespiller."Han gjorde det ok for FC Midtjylland, der var bare meget konkurrence i midtforsvaret, hvor jeg synes, han passer bedst. Han var oppe mod Kristian Bak, der er svær at vippe af, og Magnus Troest," siger Erik Rasmussen.Den tidligere FCM-cheftræner er kendt for at prioritere et godt forhold til sine spillere, og ifølge Rasmussen var det meget nemt at have med københavneren Traoré at gøre."Han er et utroligt behageligt menneske. Han er sød og afbalanceret. Han var meget vellidt blandt sine holdkammerater, og man kan ikke sætte et eneste negativt ord på ham som menneske," siger Erik Rasmussen.Spillemæssigt havde Traoré dog enkelte mangler, selv om forsvarsspilleren efter Erik Rasmussens mening var fuldt ud klar til at spille fast SAS Liga-fodbold, blot ikke i FC Midtjylland."Som spiller var han hurtig, pænt god i hovedspillet og læste spillet ret godt. Vi vurderede dog, at han havde nogle tekniske mangler," siger Erik Rasmussen.Christian TraoréFødt: 18. april 1982Højde: 180 cmVægt: 77 kgTrøjenummer: 4Position: MidtstopperKlubber:1997-2005: FC København [tankestreg] 48 ligakampe, 0 mål2002: Hammarby [tankestreg] 8 ligakampe, 0 mål2005-2007: FC Midtjylland [tankestreg] 37 ligakampe, 0 mål2007- : Hammarby [tankestreg] 65 ligakampe, 2 målkontrakt løber til 31. december 2010NETBOKSDu kan læse mere om Christian Traorés aktuelle situation i Hammarby på www.tipsbladet.dk.