Norges matchvinder: Nu venter nogle fede kampe her og der
Foto: Haakon Mosvold Larsen/Polfoto
EM

Norges matchvinder: Nu venter nogle fede kampe her og der

Den langskæggede hipster-angriber Jo Inge Berget var helt oppe og flyve efter Norges sejr over Kroatien søndag aften.

Norge spillede sig søndag aften tættere på EM i Frankrig 2016, da de på hjemmebane spillede mod Kroatien og gik fra banen med en 2-0-sejr. Her blev begge scoringer sat ind af Malmö-spilleren Jo Inge Berget, der efter kampen var helt oppe og ringe. Naturligt nok.

I et interview med VG lod Berget de norske følelser få frit løb.

- Det var selvfølgelig helt vildt fedt. Hjemmebanedebut for Norge og to mål på Ullevaal. Det var fantastisk. Det bliver et sjovt efterår med nogle lækre kampe her og der. Det glæder jeg mig til, siger den norske matchvinder.

Med sejren på 2-0 er Norge efter deres kamp nummer ét i deres pulje foran Kroatien og Italien. Her har Italien dog en kamp mindre i skrivende stund mod Bulgarien, som ligger udenfor playoff-pladsen.

Jo Inge Berget har i det hele taget haft et par begivenhedsrige kampe på det sidste. Med Malmö kvalificerede han sig til Champions League, hvor han også havde en finger med i spillet i den forbindelse.

Norge mangler nu Malta på hjemmebane og Italien på udebane som de sidste kampe i kvalifikationen.