Norge tæt på EM: Wales forspildte første matchbold
Foto: Tim Ireland/Polfoto
EM

Norge tæt på EM: Wales forspildte første matchbold

Der skal ikke meget til for Wales, hvis deres EM-drømme skal gå i opfyldelse. Søndag missede de dog billetterne, mens Norge rykker tættere på i deres gruppe.

Med EM-kvalifikationen inde i sin helt afgørende fase, så er det nu kampenes udfald virkelig minder om vind eller forsvind. For Norge skulle der en sejr mod Kroatien til for at holde liv i de realistiske håb for direkte kvalifikation i deres gruppe H.

Den kom efter to kasser af Malmö-spilleren Jo Inge Berget, der med to mål i anden halvleg fik sendt Norge op på førstepladsen i deres gruppe, hvor også Italien er. Med i hele kampen var i øvrigt FC Københavns Tom Høgli i nordmændenes fireback-kæde.

Italienerne spiller senere søndag, hvor de møder Bulgarien på hjemmebane, og inden den kamp, så er Italien på playoff-pladsen med ét point op til Norge og á point med Kroatien, der begge har spillet en kamp mere end Italien.

Det er desuden Gianluigi Buffons landskamp nummer 150 for Italien, når han går på banen mod Bulgarien.

For Wales i gruppe B ville man med en sejr på hjemmebane mod Israel være direkte kvalificeret, men her kiksede Gareth Bale og Co., da det kun blev til 0-0 i den kamp.

Wales er dog med to kampe tilbage stadig fem point foran netop Israel, så der er tale om en mindre usandsynlighed, hvis Wales skulle tabe deres næste to kampe mod Bosnien og Andorra.