Video : Tipsbladet
Superliga

FC København-spiller er tilbage på træningsbanen

Tiltrængt god nyhed fra skadesplagede FC København.

Skadeslisten har været lang i FC København i denne sæson og er det fortsat, men nu lysner det i hvert fald for én af spillerne på mesterklubbens lazaret.

FC København meddeler, at den talentfulde målmand Theo Sander, der har været skadet hele 2024, er tilbage på træningsbanen, og dermed er han ikke langt fra at kunne gøre comeback. 

Lidt godt nyt på målmandsposten er lige, hvad FC København trænger til. I det seneste opgør mod Silkeborg IF var både Theo Sander og Runar Alex Runarsson fraværende, hvilket betød, at U19-målmanden Oscar Buur agerede substitut for Kamil Grabara. Theo Sander regner imidlertid først med at være klar til næste sæson. 

Theo Sander har spillet en enkelt førsteholdskamp for FC København i denne sæson - det var i femte spillerunde mod Hvidovre, hvor han noterede sig for et clean sheet i "løvernes" 2-0-sejr. 

Den 19-årige målmand kom til FC København fra AaB forud for denne sæson.