Viborg har været stærkt kørende i deres anden sæson efter oprykningen. I øjeblikket er de på tredjepladsen i Superligaen, men de kan alligevel se tilbage på en ikke helt problem-fri kamp mod Lyngby.
Her var det ikke godt i den sidste halve time af opgøret. Det erkender VFF-anfører Jeppe Grønning i et interview med Viborg Folkeblad, men han afviser, at der skulle være tale om efterårsmathed.
- Jeg forventer, at vi kan toppræstere igen søndag, og jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne det. Vi negligerer ikke, at vi leverede en dårlig halv time i Lyngby, og det prøver vi at ændre på, og værre var det ikke, siger han og fortsætter:
- Nu har vi ramt præstationen meget godt på hjemmebane hver gang, og det forventer jeg, at vi gør igen, lyder det fra Jeppe Grønning.
Næste opgave er mod OB, som han husker, at man slog tidligere på sæsonen i Odense med 2-1.
Han beskriver fynboerne som et godt hold med gode individualiser som blandt andet Issam Jebali, som kan give en problemer, hvis man åbner for meget for dem. Det husker han, at viborgenserne kom til i 10 minutter, hvor de var lige ved at smide sejren.
Derfor efterlyser Grønning, at man sidder tæt og lukker dem ned. Ellers er OB for gode, bemærker midtbanespilleren.
Kampen spilles søndag klokken 14. Læs mere om den her.