Tv-boss: Vi kan være klar til at sende Superliga på to dage
De seneste dage har meget handlet om, hvor hurtigt Superliga-holdene kan blive klar til at spille kampe igen. Konsensus synes at være, at det i hvert fald tager nogle uger. Til gengæld skal tv-stationerne ikke bruge så langt aftræk, siger de til DR Sporten.
Superligaen ligger lige nu i dvale, mens klubberne venter på grønt lys fra myndighederne til at genoptage kampene. Så snart de får det, er NENT, som råder over TV3-kanalerne, klar til at sende med kort varsel.
Læs også:Advarer mod Superliga-plan: Der vil nok opstå stribevis af skader
- Vi står og tripper og kan være klar til at sende på to dage, når de klipper startsnoren og begynder at spille igen i Superligaen, siger Kim Mikkelsen, der er sportschef i NENT, til DR.
- Vi har nu heldigvis en tæt dialog med Divisionsforeningen og får sikkert bedre tid end to dage, og allerede nu er vi i gang med de indledende snakke om sikkerheden. Vi er også blevet spurgt til det rent lavpraktiske i forhold til antallet af mennesker på stadion, afstand mellem folk og så videre. Det er sådan noget, vi godt kan skrue op og ned for.
Læs også:Randers-boss øjner en god handel: Kan hente spillere, vi ikke kunne i vinter
Discovery Networks, der er Superligaens anden rettighedshaver, melder sig også klar til at sende med kort varsel.
Det kræver dog som nævnt, at regeringens slækker på de nuværende begrænsninger for forsamlinger. For nuværende er det forbudt at samles mere end ti personer. Det besværliggør unægtelig fodboldkampe, hvor der skal være 22 spillere og en dommer på banen.
Så sent som tidligere på dagen advarende den mangeårige Superliga-spiller Mikkel Vendelbo også om at tillade fodbold for tidligt. Læs hans udlægning her.
Læs også:Superliga-træner hylder "Faxe": Han gjorde op med middelmådigheden
Læs også:Tidligere Superliga-spiller advarer: Folk på min egen alder er døde af corona
Læs også:Superliga-klub bløder millioner: Det er meget svært at planlægge noget som helst