5. Marcus Allbäck
Tidligere klubber: Örgryte, Lyngby, Bari, Heerenveen, Aston Villa, Hansa Rostock
Landskampe: 54
Dansk klub: F.C. København
Transfer: Fri transfer i sommeren 2005
Note: Som 31-årig havde Marcus Allbäck stadig flere gode år i sig, da han i sommeren 2005 skrev under på en kontrakt med FCK. Han kom lige fra tysk fodbold og kunne samtidigt fremvise masser af kampe i Premier League og hollandsk fodbold – ligesom han havde en nøglerolle på det svenske landshold. Ankom sammen med Peter Ijeh, men blev en væsentlig større succes end nigerianeren.
Kampe/mål i Superligaen: 89/35
4. Eric Djemba-Djemba
Tidligere klubber: Nantes, Manchester United, Aston Villa, Burnley
Landskampe ved ankomst: 20
Dansk klub: OB
Transfer: Fri transfer i sommeren 2008
Note: Eric Djemba-Djemba var 27 år, da han skrev kontrakt med OB, så den fynske klub var altså ikke bare en retrætepost for en afdanket landsholdsspiller. Her kom en midtbanemand i sin bedste fodboldalder og med masser af Premier League-kampe på cv'et. En succes fra dag ét.
Kampe/mål i Superligaen: 102/3
3. Khalid Boulahrouz
Tidligere klubber: Waalwijk, HSV, Chelsea, Sevilla, Stuttgart, Sporting
Landskampe ved ankomst: 35
Dansk klub: Brøndby IF
Transfer: Fri transfer i sommeren 2013
Note: Det gav masser af omtale, da Brøndby har hentede den tidligere hollandske landsholdsspiller Khalid Boulahrouz i 2013. Hollænderen var kun 31 år, og selvom han havde været skadet en stor del af karrieren, fortæller cv'et om masser af erfaring og store kampe i fortiden. På daværende tidspunkt var han den eneste Superliga-spiller i historien, der ejede en VM-sølvmedalje.
Kampe/mål i Superligaen: 13/0
2. Olof Mellberg
Tidligere klubber: Degefors, AIK, Racing Santander, Aston Villa, Juventus, Olympiakos, Villarreal
Landskampe ved ankomst: 117
Dansk klub: F.C. København
Transfer: Fri transfer sommeren 2013
Note: Det vakte naturligvis opsigt, da den 35-årige Mellberg skrev kontrakt med FCK, for sjældent har en spiller med så mange landskampe og kampe i både Premier League, Serie A og La Liga har optrådt i Superligaen. Seks slutrunder og en udtagelse til Team of The Tournament ved EM 2004 taler sit tydelige sprog.
Kampe/mål i Superligaen: 22/3
1. Rafael van der Vaart
Tidligere klubber: Ajax, HSV, Real Madrid, Tottenham, Betis
Landskampe ved ankomst: 109
Dansk klub: FC Midtjylland
Transfer: Købt i sommeren 2016
Note: Der er ingen spillere i Superligaens historie, der kan matche Rafael van der Vaarts CV. Fem slutrunder, en VM-finale, vinder af Golden Boy-prisen og masser af kampe for nogle af Europas helt store klubber. Selvom han er blevet 33 år, er det en verdensstjerne af rang, som FC Midtjylland præsenterer i 2016.
Kampe/mål i Superligaen: 0/0