Den tidligere FC København-spiller Brandur Hendriksson skal på klubjagt.
Brandur Hendriksson - der i FCK var kendt under navnet Brandur Olsen - har de seneste to år tørnet ud for Helsingborgs IF, men nu forlader han den svenske klub, hvor han også havde kontraktudløb 31. december.
Dermed skal den 27-årige færing på jagt efter en ny klub, og det sker på en meget uheldigt tidspunkt. Grundet en alvorlig knæskade har Brandur Hendriksson nemlig ikke spillet kampe i mere end et år.
Ikke desto mindre bekræfter Jacim Heier, der er sportschef i Fredrikstad FK, at den tidligere FCK-spiller er et emne i dette transfervindue. Det gør han over for Fredriksstad Blad.
De fleste FCK-fans husker særligt Brandur Hendriksson for én ting. I 2015 blev midtbanespilleren matchvinder i den forlængede spilletid, da FC København besejrede FC Vestsjælland med 3-2. I alt nåede færingen 16 kampe med løven på brystet.
Brandur Hendriksson har også tørnet ud for Randers FC og Vendsyssel FF i Danmark.