Tidligere Brøndby-profil skifter til Saudi-Arabien
Foto: Al Raed
Superliga

Tidligere Brøndby-profil skifter til Saudi-Arabien

Den tidligere Brøndby-spiller Ferhan Hasani skal fremover spille i Al Raed i Saudi-Arabien.

Han spillede i 36 kampe i Brøndby IF fra 2013 til 2015, og han gjorde det også fint i den blå-gule trøje. Syv mål og fire assists blev det til for Ferhan Hasani, som forlod Vestegnen, da parterne ikke kunne blive enige om en kontraktforlængelse.

Nu har den 26-årige albansk-makedonske midtbanespiller så fundet sig en ny arbejdsgiver efter tre år i makedonske Shkendija Tetov. Ferhan Hasani har nemlig skrevet under med Al Raed fra Saudi-Arabien. 

Ifølge Transfermarkt har Hasani sat sin underskrift på en kontrakt frem til næste sommer, efter at hans kontrakt med Shkendija Tetov udløb tidligere på sommeren. 

Farhan Hasani nåede at spille 143 kampe, score 63 mål og lave 43 assists for Shkendija Tetov.