Silkeborg tester finsk landsholdsspiller
Foto: Silkeborg IF
Superliga

Silkeborg tester finsk landsholdsspiller

Silkeborg IF har den finske landsholdsspiller Pyry Henri Soiri på prøvetræning.

Superliga-klubben Silkeborg IF har mistet profilen Robert Skov, der er blevet solgt til FC København, og selv om manager Peter Sørensen tidligere har givet udtryk for, at han ikke umiddelbart tror på, at der kommer noget ind, der kan forstærke klubben i dette transfervindue, kigger SIF alligevel efter noget nyt.

Via klubbens hjemmeside fremgår det, at man kigger nærmere på den finske landsholdsspiller Pyry Henrik Soiri.

Den 23-årige kantspiller er rejst til Silkeborgs træningslejr, hvor han altså skal forsøge at vise sig frem og vinde en kontrakt hos manager Peter Sørensen.

- Vi glæder os over at have fået selskab af Pyry her på træningslejren. Han er en interessant spiller, som vi vil bruge de næste dage på at se nærmere på, siger Peter Sørensen til klubbens hjemmeside og forklarer:

- Han er hurtig og kan sparke med begge ben. Han kan spille både højre- og venstrekant.

Spilleren var senest på kontrakt i den hviderussiske klub Shakhtyor Soligorsk - han har fire A-landskampe på cv'et og har scoret to gange. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.