Hollandsk fodbold er kendt for at have mange driblestærke spillere, men aktuelt er den bedste dribler i den hollandske Æresdivision fra Danmark.
FootballTalentScout, der beskæftiger sig med data fra de største ligaer i Europa, oplyser på Twitter, at den tidligere Brøndby-spiller Nikolai Laursen, der tørner ud for FC Emmen, har flere vellykkede driblinger end nogen anden i den bedste hollandske række.
Læs også:Angriber floppede i Brøndby: Afviste danske klubber
Tallene viser, at 21-årige Nikolai Laursen i denne sæson har forsøgt sig med 91 driblinger, og 60 af disse har været succesfulde Det er en statistik, ingen i ligaen kan matche.
Søndag vandt FC Emmen 2-0 over Sparta Rotterdam, og efterfølgende høstede Nikolai Laursen store roser af sin cheftræner Dick Lukkien. Det var dog ikke for sine evner med bolden for fødderne.
Læs også:Avis: Dansk angriber til en uges eksamen i hollandsk klub
- Jeg er nødt til at rose Nikolai Laursen, der spillede utrolig disciplineret og gjorde sit arbejde defensivt. Det er noget, jeg taler meget med ham om, og i dag viste han, at han kan omsætte det på banen, lød det fra Lukkien i et interview med RTV.
Nikolai Laursen, der kom til FC Emmen forud for denne sæson, har primært huseret på højre kant, og det er blevet til to mål og to assists for danskeren, der har kontrakt frem til sommeren 2022.
21-årige Nikolai Laursen var i sidste sæson udlejet fra PSV til Brøndby IF uden den store succes. Laursen startede sin aktive karriere i netop Brøndby IF, og han er til dato noteret som den yngste målscorer i Superligaen for de blå-gule.
Læs også:Officielt: Emmen snupper PSV-dansker
Læs også:Ante Erceg fra Brøndby til Hajduk? Det afhænger af klubberne
Læs også:Johan Larsson usikker på fremtiden i Brøndby: Vil have afklaring snart