Video : Tipsbladet
Superliga

Oscar Højlund: Derfor forlader jeg FCK

Oscar Højlund afslog at forlænge kontrakten med FC København, og nu er han skiftet til Eintracht Frankfurt.

De ville gerne have forlænget kontrakten med Oscar Højlund, men onsdag aften har FC København taget afsked med stortalentet.

Den 19-årige midtbanespiller er blevet solgt til Eintracht Frankfurt, hvor han har sat sin signatur på en fem-årig aftale, og dermed rykker han teltpælene syd for den danske grænse. 

Til FC Københavns hjemmeside forklarer Oscar Højlund, hvorfor han har valgt at skifte til Eintracht Frankfurt.

- Jeg har fået en unik mulighed, som jeg er meget stolt over, og den vil jeg gribe, så jeg også lykkes udenfor Danmarks grænser, siger Oscar Højlund og tilføjer:

- Jeg glæder mig meget, men det bliver også vemodigt at sige farvel til et sted, der har været mit andet hjem i så mange år. Jeg har mødt mange gode mennesker, og jeg skylder dem alle en tak for at hjælpe mig på vej. Den uddannelse, som jeg har fået i FCK Talent, er helt unik, og jeg tager mange gode ting med mig derfra.

Eintracht Frankfurt sluttede på sjettepladsen i Bundesligaen i sidste sæson.