Optakt: Silkeborg IF - AaB
Superliga

Optakt: Silkeborg IF - AaB

Hjemmeholdet har i tre kampe i streg ikke tabt, mens AaB gerne skal bruge point for at holde fast i konkurrenterne i toppen af Superligaen.

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Mascot Park, Silkeborg
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: TV3 Sport 1
Twitter: #SIFAAB #sldk

Holdnyt:

Silkeborg IF:
Tre kampe i streg har givet fem point, så der er optimisme i Silkeborg, hvor især tilgangen af Ibrahim Moro har givet Silkeborg noget vildskab og stabilitet på midtbanen. Noget, der har været savnet.

Klubben har tilmed to clean sheets i træk, hvilket bør være lige efter træner Peter Sørensens hoved, og derfor kommer SIF-mandskabet til opgøret med tro på tingene.

Silkeborg spillede senest 0-0 ude mod Esbjerg, og selv om det ikke blev til en sejr eller et mål, kan holdet glæde sig over, at der blev skabt masser af chancer.

Peter Sørensen er fortsat uden den langtidsskadede Sammy Skytte, mens de to skadede keepere, Jens Rinke og Kristian Fæste, fortsat også er ude.

AaB:
Lars Søndergaards AaB fik en flot start på sæsonen, men efter to nederlag i træk var der brug for point mod Viborg, hvilket så også endte med at give tre tiltrængte. Det betyder, at AaB med 18 point ligger nummer fire - fire point efter FC København på førstepladsen. Mod Silkeborg kan AaB altså tage endnu et skridt mod toppen.

Markus Holgersson vender tilbage fra karantæne, mens Thomas Enevoldsen og Jakob Ahlmann sidder over på grund af skader.

Rasmus Würtz' gule kort gør, at han sidder i karantæne mod Silkeborg. 

Karantæne:
Silkeborg IF: Ingen
AaB: Ingen

Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (4-4-1-1): Nørgaard - Gammelby, Flinta, Jakobsen, Cramer - Agger, Moro, Vendebo, Skov - Skhirtladze - Helenius

AaB (4-4-2): Larsen - Kristensen, Pedersen, Holgersson, Blåbjerg - Meilinger, Sloth, Risgård, Flores - Bassogog, Pohl

Profilen:
I et interview med tipsbladet.dk fortalte Marco Meilinger tidligere på ugen, at han er yderst tilfreds med at være i AaB, hvor han spiller fra start hver eneste gang. Østrigeren har fået en spillemæssig god start med to mål og to assists, og han kan sagtens få en nøglerolle i kampen, hvis AaB kommer til en masse dødbolde. Han sparker nogle giftige, giftige frispark og hjørnespark, og netop fra et hjørnespark scorede Kasper Pedersen kampens eneste mål mod Viborg.

Vidste du, at...:
Begge hold er en del af en forholdsvis lille klub, der har vundet Superligaen. Den klub tæller FC København, Brøndby IF, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Herfølge, Lyngby og altså de to jyske klubber, der mødes mandag. AaB har løftet trofæet fire gange - senest i sommeren 2014 - mens SIF har en enkelt Superliga-titel fra tilbage i 1994.

Dom:
Det kan godt gå hen og blive en særdeles tæt kamp, der bliver afgjort af effektiviteten foran mål. AaB har ikke spillet strålende på det seneste, mens Silkeborgs form er opadgående.

Der er ingen tvivl om, at den individuelle kvalitet er størst hos AaB, der har dygtige driblere og stor fart i folk som Christian Bassogog og Jannik Pohl, men formår Silkeborg at gøre det til et slagsmål, hvor klubben samtidig selv kan spille lidt på kontra, kan det godt ende med midtjysk sejr.

Vi tror dog mest på, at de to klubber deler pointene mellem sig. 1-1 er vores bud.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: