Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: 3+
Hashtag: #biffcm #sldk
Holdnyt:
Brøndby IF:
Efter fem sejre i træk med systemskiftet til 3-5-2 er Brøndby IF kommet lidt ned på jorden igen og har tabt de sidste par kampe i Superligaen, men senest havde holdet gode chancer for at få noget med og tilmed vinde Parken, men man var uskarp, og omvendt var ærkerivalerne FC København skarpe foran mål.
Brøndby legede kort med tanken om at true FC København på andenpladsen, men nederlag til AGF og FCK har sendt holdet ned på fjerdepladsen i Superligaen, et enkelt point efter AGF. Nu runder man så top tre-kampene af med et opgør mod FC Midtjyllad.
Til opgøret mod det giftige tophold er Brøndby stadig uden nøglespillere. Josip Radosevic, Kasper Fisker, Joel Kabongo og norske Tobias Børkeeiet sidder som forventet ude, mens Hany Mukhtar overraskende må sidde over med en mindre skade.
Niels Frederiksen vender tilbage på trænerbænken, efter han senest var i karantæne og måtte sidde oppe på tilskuerpladserne ved siden af fodbolddirektør Carsten V. Jensen.
FC Midtjylland:
Superligaens tophold vandt en sejr på "bare" 2-1 hjemme mod bundholdet Silkeborg. Det kan man nok rynke lidt på næsen over, hvis man kun ser på resultatet, men sejren var aldrig i fare. FC Mditjylland er et solidt mandskab, der bare ikke smider point. Kun syv af de 54 point, FCM har spillet om, har holdet ikke hentet. Med 47 point har man et forspring på syv point ned til FC København på Superligaens andenplads.
Kampen var også et bevis på den kontrol, holdet har haft på det hele i denne sæson. Der har ikke været mange store sejre. Man spiller fysisk, man er i kontrol i defensiven og lukker derfor meget få mål ind.
Læs også:Tidligere Brøndby-spiller er gået trænervejen: Har fået tilbud fra flere klubber
Nu venter så et svært opgør mod Brøndby på udebane, og Brian Priskes mandskab kommer i forholdsvis god forfatning til opgøret. Zsolt Korcsmar er ude igen sammen med Kristian Riis og Marc Dal Hende, der er skadede.
Ude senest var Alexander Scholz med sygdom og Mikale Anderson med en skade, men de er klar til at gå på banen igen. Det kan meget vel koste matchvinderen mod SIF, Rasmus Nicolaisen, pladsen i startopstillingen.
Junior Brumado er ikke til rådighed - han sidder over med karantæne.
Karantæne:
Brøndby IF: Ingen
FC Midtjylland: Junior Brumado
Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (3-5-2): Schwäbe - Hermannsson, Maxsø, Rosted - Larsson, Vigen, Mukhtar, Kaiser, Jung - Hedlund, Wilczek
FC Midtjylland (4-2-3-1): Hansen - Andersson, Scholz, Sviatchenko, Dyhr - Onyeka, Evander - Mabil, Marcondes, Anderson - Kaba
Profilen:
Frank Onyeka er blevet lidt en af en stille helt for FC Midtjylland. Han er løbestærk og kæmper benhårdt i kampe, hvor han rydder op foran forsvaret og til tider også dækker af for holdkammeraten Evander, der ikke har sine forcer defensivt. Samtidig er han en ganske god afslutter, så mål leverer den nigerianske midtbanespiller også.
Læs også:Avis: Hærværk begået på FC Københavns træningsanlæg
Vidste du, at...:
Bare et af de seneste 11 kampe på Brøndbys bane har FC Midtjylland vundet i Superliga-regi. Den kamp var i den vanvittige sæson i 2017/2018, hvor Brøndby lå til mesterskabet, men endte med at smide det til FC Midtjylland - blandt andet på grund af nederlaget til FCM og siden 2-2 i Horsens efter to sene scoringer af Kjartan Finnbogason.
Dom:
Brøndby har klart mest brug for de tre point, og det bør man kunne se på holdet, der må formodes at komme frem over stepperne. FC Midtjylland er i god kontrol for tiden og lader sig ikke slå ud af noget, så det bliver interessant at se, hvilket hold der kan udnytte mulighederne. FCM giver generelt ikke mange chancer væk.
Det kan godt gå hen og blive en tæt kamp, der afgøres af marginaler, men vi tror på, at FC Midtjylland lige nu er en tand stærkere end Brøndby og derfor holder hjemmeholdet nogenlunde fra fadet. Omvendt kan hjemmebanefordelen også komme i spil, og det ligner derfor en pointdeler. Begge hold scorer, og det ender 1-1.
Tidligere indbyrdes, kampe form og tabel:
Læs også:Brøndby-træner vil se nærmere på spændende U19-spiller
Læs også:Uærlig træner fik Brøndby-profil til at forlade Tyskland
Læs også:Halvvejs i Superligaen: FC Midtjylland på vej mod historisk pointsnit