Mandag åbnede Esbjerg fB som den seneste danske klub op for at lade udenlandske investorer købe sig ind i klubben. Det giver god mening, mener sportsøkonom Kenneth Cortsen. Uden mange penge i ryggen risikerer man at blive udkonkurreret, siger han til JydskeVestkysten.
I forvejen er FC Midtjylland og FC Nordsjælland på udenlandske hænder, mens Silkeborg IF, Randers FC, AaB, Brøndby IF og nu altså EfB åbent har erklæret sig villig til at lade nye, pengestærke folk købe sig ind.
Læs også:Esbjerg som satellitklub? - Vi taler både med engelske og tyske klubber
Den tendens giver altså god mening, mener Cortsen. Han sammenligner det med en tidligere forretningstrend i dansk fodbold, men vurderer, at den seneste er mere logisk.
- Al den snak om nye og måske udenlandske investorer i dansk fodbold minder lidt om dengang for vel omkring 10-12 år siden, da alle pludselig skulle være koncerner og drive håndbold og ishockey ved siden af fodbolden. Nu er der ingen, der gør det mere, fordi det var en dårlig forretning. Nu vil alle så have en udenlandsk investor, det giver mere mening, for helt firkantet kan vel man sige det sådan, at enten siger man ja, eller også sakker man bagud, siger Kenneth Cortsen til JydskeVestkysten.
Læs også:Nyt i Esbjerg: Formanden træder tilbage - klubben søger nye investorer
Esbjerg fB's bestyrelsesformand, Kristoffer Jarl Kristensen, fortalte forleden til tipsbladet.dk, at klubben er i dialog med engelske og tyske klubber om at blive opkøbt og fungere som satellitklub. Hans forklaring på, at EfB skal sælges, lå tæt på ad Cortsens analyse.
- Man må erkende, at rammebetingelserne for at være med i fodbold har ændret sig: Der er skærpelser fra DBU, krav om det ene og andet, VAR, store omkostninger, de store klubber bliver rigere og rigere, de små fattigere og fattigere. Konkurrencen bliver skærpet betydeligt, og der kommer flere penge i fodbold. Hvis man skal være med i det game, skal man være finansielt meget stærk, sagde Kristoffer Jarl Kristensen.
Selv om Esbjerg lavede et lille overskud i 2019, er klubben stadig i samlet minus på cirka 70 millioner kroner for de fire seneste år.
Læs også:Esbjerg-boss advarer: Det er ikke givet, at vi har et Superliga-hold
Læs også:Ejere betalte Esbjergs transferfest: Gav millioner til nye spillere
Læs også:Esbjerg med overskud for første gang siden 2015