Transfervinduet bød på en række nye spillere i Superligaen. Nogle af dem har været her før, andre er helt nye ansigter, nogle er danske, andre har udenlandsk pas. I en ny serie frem mod sæsonstart sætter tipsbladet.dk fokus på de nye drenge i Superligaen med input fra et øjenvidne i form af spillere, trænere eller eksperter, der kender vedkommende på den ene eller anden måde.
Denne gang sætter vi fokus på David Boysen, Brøndby IF
Navn: David Katz Boysen
Ny klub: Brøndby IF
Kontrakt til: 30.08.2018
Position: Angriber/kantspiller
Alder: 24 år
Tidligere klubber: AB, Viborg, Lyngby
Seniorkampe/mål i karrieren: 194/49
Sagt ved præsentationen
Troels Bech, sportsdirektør i Brøndby:
- Vi får i David en spiller, der med sin fart kan og tør udfordre modstandernes defensiv og kan bringe yderligere dynamik til vores offensive spil. Og så har han mål i støvlerne.
Det siger øjenvidnet til tipsbladet.dk:
David Nielsen, cheftræner for David Boysen i Lyngby Boldklub:
- Han kan gå ind og levere fra første dag. Han har meget fart, men han skal selvfølgelig vænne sig til nogle ting; her tænker jeg lige så meget på omgivelserne og forventningerne i Superligaen. Men han har alle muligheder, for han har gjort sig nogle erfaringer, siden han sidst var i Superligaen.
- Han er en spiller, der kan lave mål, og han har også nogle andre ting. Han har et killerinstinkt – det er det springende punkt, når det kommer til ham. Han har det, der skal til for at slå til i Superligaen, for han er blevet stærkere, og selvfølgelig tror jeg på, at han kan slå til i Brøndby.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.