Ligastats: Iskold FC Nordsjælland-duo og stort AaB-overtag
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Ligastats: Iskold FC Nordsjælland-duo og stort AaB-overtag

Det begynder at spidse til i Superliga-slutspillet, hvor flere hold har kniven for struben. Vi tager her et kig på ligastats for den netop overståede runde.

For de otte hold, der ikke er med i mesterskabsspillet, begynder det at spidse til her med kun tre kampe igen af gruppespillet. Således er hold som Viborg og AGF piskede til at vinde med kun tre kampe igen, hvis det ikke skal blive til en placering blandt de to dårligste i pulje 2, hvor AaB og Silkeborg aktuelt er på den gode side af stregen.

I det følgende vil vi tage et kig på nogle af de præstationer, der er værd at skrive hjem om.

Her er ligastats for 29. runde i Superligaen.

Individuelt:


Rundens goalgetter
: Der er meget at smile over for tiden i FC Nordsjælland, der bare hiver det ene flotte resultat efter det andet. Klubben er aktuelt nummer fire i Superligaen med samme pointantal som FC Midtjylland, der ligger nummer tre, og i 29. runde kan Kasper Hjulmand takke Emiliano Marcondes og Marcus Ingvartsen, der begge scorede to gange og således var afgørende for, at FCN fik vendt 0-1 til 4-1. Det var også de eneste to spillere, der i runden scorede mere end én gang, og således kan de passende dele prisen - dog med en lille pil op til Marcus Ingvartsen, der blot brugte tre afslutninger på at score sine to mål. Marcondes brugte seks afslutninger.

---


Rundens playmaker
: Tre forsvarsspillere lå inden for blot én aflevering, men prisen går til Randers' Mads Agesen, der ikke normalt er kendt som den store playmaker. Men efter Frederik Tingager fra OB fik rødt tirsdag aften, sad Randers på alt spillet, og så fik Agesen altså bolden mellem fødderne mange gange i kampen. 102 afleveringer havde Mads Agesen i kampen mod OB, og det var en aflevering mere end både Andreas Maxsø fra FC Nordsjælland og AaB's Markus Holgersson.

---


Rundens arbejdshest
: Viborgs midtbanespiller Alexander Jakobsen er kendt som en teknisk stærk spiller med gode afleveringer, men faktisk er han også en spiller, der arbejder hårdt i kampene. Det var mandagens opgør mod Silkeborg et bevis på, for selv om Jakobsen ikke fik en sejr, arbejdede han hårdt for at få en, og således er han med 12.800 løbede meter den spiller, der har løbet flest i runden. Casper Nielsen fra OB løb 55 færre meter, mens Frederik Børsting fra AaB var 81 meter efter Alexander Jakobsen.

---


Rundens oprydder
: Ved siden af Alexander Jakobsen på Viborgs centrale midtbane spiller 25-årige Jeppe Grønning, og der er også en pris til ham i denne uge, for med otte succesfulde tacklinger er han rundens oprydder og henviser Rodolph Austin til andenpladsen med seks succesfulde tacklinger. Youssef Toutouh og Gregor Sikosek tegnede sig begge for fem tacklinger.

---


Rundens hund
: Der er slet ingen tvivl i denne uge, hvor ingen når finske Sakari Mattila til sokkeholderne. Midtbanekrigeren noterede sig for hele syv frispark, hvilket er tre flere end holdkammeraten Marko Mitrovic og FC Midtjyllands Paul Onauchu kunne levere. Mitrovic fik gult kort i kampen mod FC Nordsjælland, men på mirakuløs vis gik Sakari Mattila fri og endte altså ikke i dommerens bog.

Klik her for at komme til side to og læs blandt andet om AaB's store, store overtag i boldbesiddelsen i opgøret mod AGF