Liverpool stillede med en lang række reserver i dagens FA Cup-opgør mod Shrewsbury, men trods dette kunne Jürgen Klopps troppe ikke løbe fra favoritværdigheden mod League One-mandskabet.
Det startede da også planmæssigt for Liverpool, der kom i front efter et kvarter ved Curtis Jones, som scorede for anden FA Cup-kamp i træk.
Læs også:Guardiola slår fast: Liverpool bliver mestre
Efter pausen kom Liverpool også på 2-0, da Donald Love sendte bolden i eget net, og så lignede det en plads videre i den traditionsrige turnering for Premier Leagues førerhold.
Nede med 0-2 nægtede Shrewsbury dog at give op, og med under en halv time tilbage af opgøret bragte Jason Cummings spændingen tilbage, da han omsatte et straffespark.
Læs også:Stolt Thomas Frank efter Leicester-nederlag: Vi kunne have vundet
Liverpool førte dog stadigvæk, men 10 minutter senere skete så det uventede, da Cumming endnu engang fik sendt bolden ind bag Adrian i Liverpool-buret.
Pludselig stod der 2-2 på måltavlen, hvilket fik Klopp til at sende Roberto Firmino og Mohamed Salah i aktion.
De to superstjerner formåede dog ikke at sikre Liverpool sejren, og der venter derfor en omkamp på Anfield.
Læs også:Chelsea er videre i FA Cup efter sejr over Hull
Læs også:Arteta: Vi er nødt til at vinde trofæer igen
Læs også:Tottenham skal i omkamp mod Southampton og Højbjerg efter remis