Hvis AaB skal have succes i foråret, afhænger meget af Lucas Andersen og Kasper Kusk, og at de er klar, satte den nordjyske duo to streger under tirsdag eftermiddag, da Jacob Friis' mandskab mødte naboerne fra Vendsyssel FF i generalprøven til Superligaen.
AaB vandt 3-0, og både Lucas Andersen og Kasper Kusk kom på tavlen - sidstnævnte blev dobbelt målscorer.
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Kasper Kusk gjorde det til 1-0 efter bare syv minutter, da han udnyttede en frispilning fra Patrick Olsen, og lidt senere øgede Lucas Andersen til 2-0 på straffespark. Før pausen scorede Kasper Kusk også til 3-0.
Anden halvleg blev altså en målløs affære med et rødt kort til AaB-stopperen Rasmus Thelander som det mest nævneværdige. Som der er tradition for i testkampe, fik AaB lov til at sætte Anders Bærtelsen ind, så der fortsat blev spillet 11 mod 11.
Læs også:Uheldig Vendsyssel-profil: Håber det går som med Jamie Vardy
AaB møder bundproppen Silkeborg IF på udebane i Superliga-premieren på søndag.
Læs også:Alt om AaB: Ny aggressiv taktik - men virker den?
Læs også:Store ambitioner i AaB: Vil sælge spillere for 15 millioner - om året
Læs også:Store profiler ude af Superligaens forårs-premiere