AaB fik en forfærdelig afslutning på efteråret, da de tabte på hjemmebane mod FC Nordsjælland fredag aften.
Især i første halvleg var nordjyderne udspillet af FC Nordsjælland, og gæsterne var foran 2-0, da de to hold gik til pause. Efter pausen blev det bedre, men AaB kunne ikke vende kampen, og Lucas Andersen understreger efter kampen, at den første halvleg blev udslagsgivende.
Læs også:FC Nordsjælland-back hylder Mohammed Kudus: Han er vanvittig
Det siger Lucas Andersen til TV3 Sport.
- Vi kommer slet ikke ud, og vi spiller på deres præmisser i første halvleg. Vi laver så hjernedødt mange fejl og kommer ikke frem til noget som helst. Vi ser, at hvis vi bare har en lille smule kvalitet, kommer vi frem til muligheder og kommer frem omkring deres felt, hvor de har problemer. Vi taber udelukkende på første halvleg, lyder det fra Lucas Andersen.
Læs også:Stærk første halvleg sikrer FC Nordsjælland stor skalp mod AaB
Lucas Andersen er samtidig ærgerlig over at gå på ferie ovenpå et skuffende nederlag og forstår, hvorfor de nordjyske fans piftede af hjemmeholdets spillere.
- Som fansene har det, så har vi det ti gange værre. Vi går på ferie med et 3-1-nederlag til en direkte konkurrent, og det er selvfølgelig pisseirriterende. Vi har haft en rigtig god følelse i efteråret og har gjort mange gode ting, men det er nu den sidste kamp, man husker, og det bliver et 3-1-nederlag på hjemmebane, lyder det fra AaB-profilen.
Læs også:LIVE: Sådan gik det, da AaB tog imod FC Nordsjælland