Groningen bekræfter: Henter Kasper Larsen i OB
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Groningen bekræfter: Henter Kasper Larsen i OB

OB's Kasper Larsen har skrevet kontrakt med FC Groningen. Det bekræfter den hollandske klub på sit website.

OB-stopperen Kasper Larsen har skrevet kontrakt med den hollandske klub Groningen. Det meddeler klubben på sit website. 

Kasper Larsen har underskrevet en tre-årig kontrakt med den hollandske klub, og parterne har aftalt, at der er option på endnu et år, såfremt parterne er indstillet på det.

- Ved at hente Kasper Larsen har vi været forudseende og handlet hurtigt efter salget af Botteghin til Feyenoord. Larsen er stadig en forholdsvis ung spiller, men han har allerede den nødvendige i den danske Superliga. Desuden er det vigtigt at sikre den tilstrækkelige kontinuitet og styrke i truppen. Larsen har fået sin fodboldopdragelse i OB og er nu klar til det næste skridt i sin karriere. Vi er glade for, at vi har formået at få ham til Groningen, siger Groningens manager Peter Jeltema. 

Kasper Larsen mangler endnu at bestå lægetjekket i Groningen, men så snart det er på plads, kan fynboen kalde sig Æresdivision-spiller. 

Ifølge Fyens Stiftstidende får OB omkring 400.000 euro for midtstopperen.