Listen over Esbjerg fB's vintersigninger er lang, og tidligere på dagen blev den en anelse længere. Da kunne sportschef Jimmi Nagel Jacobsen føje den mangeårige Premier League-målmand Vito Mannone til.
Forud gik kontrakter til Kevin Conboy, Søren Reese, Franz Brorsson, Ante Erceg og Rafal Kurzawa. Spørgsmålet er så, om det bliver ved det. Skal Esbjerg hente flere spillere, inden transfervinduet lukker?
- Som udgangspunkt er vi færdige. Vi er fint tilfredse med den trup, vi har, siger Nagel Jacobsen til tipsbladet.dk.
Så langt, så godt. Skal Esbjerg så afgive nogle spillere i løbet af vinduets sidste fire timer?
Læs også:Ventede på Serie A, endte i Esbjerg: Det er vi voldsomt glade for
- Vi har allerede sendt et par spillere videre i løbet af vinduet, herunder to unge drenge de seneste dage (Noah Nurmi og Simon Bækgård på leje, red.). Man skal aldrig sige aldrig for, hvad der kan ske til sidst. Hvem ved?
Klubben har netop bekræftet, at den sælger Mark Brink til Silkeborg IF. I Rumænien skriver mediet Fanatik, at FCSB, det tidligere Steaua Bukarest, stadig er lun på Adrian Petre. Det afhænger dog af, at klubben sælger Harlem Gnohere.
Så har rumænerne bedt Jimmi Nagel Jacobsen og Petre om at være klar til et salg?
Læs også:Transferbombe: Esbjerg henter tidligere Arsenal-målmand
- Jeg vil ikke kommentere på, hvem vi har hørt fra. Unge angribere, der har bevist over tid, at de kan lave mål, og som spiller fast U21-landsholdsfodbold, vil der altid være vis portion interesse for og henvendelser på, siger sportschefen.
Har der også været det på Petre?
- Det har jeg ikke sagt noget om. Jeg siger bare, at der altid er agenter, der forespørger.
Regner du med, at han er i Esbjerg, når vinduet er lukket?
- Ja, det gør jeg.
Læs også:Esbjerg fB sender midtbanespiller på græs i 2. division
Læs også:Medie: Silkeborg køber midtbanespiller i Esbjerg
Læs også:Avis: FC Midtjylland køber Ronnie Schwartz