Video : Tipsbladet
Superliga

Ekspert roser Brøndby-emne: Han har udviklet sig meget

Brøndby har været sat i forbindelse med svenske Adam Andersson, der får roser med på vejen af norsk ekspert.

Lørdag skrev det svenske medie FotbollDirekt, at Brøndby IF og Rosenborg BK holder øje med BK Häcken-backen Adam Andersson, der selv om han er højrebenet primært spiller venstre back. 

23-årige Adam Andersson har kontraktudløb i Häcken ved udgangen af 2020, så det kan meget vel trække op til et klubskifte for svenskeren, og med så kort tid tilbage af aftalen er han formentlig også inden for Brøndbys økonomiske rækkevidde.

Joachim Jonsson, der er ekspert på norske Eurosport, kender udmærket Adam Andersson, og han kan godt forstå, hvis Norges største klub viser interesse.

Læs også:Medie: Brøndby er interesseret i FC Midtjylland-spillers bror

- Han har udviklet sig meget det seneste år i Häcken, men flere klubber viser interesse. En fordel for Rosenborg er, at han uden problemer kan dække begge backs. Han har mange gode færdigheder, han er hurtig og har en god motor, siger Jonsson til Eurosport.no og tilføjer:

- Han vil være et fornuftigt køb, men jeg er usikker på, om han kan gå direkte ind på holdet. Han vil være en rigtig god backup, og han er klar til at træde til, hvis nogle af backsene bliver solgt.

Også Andreas Alm, der er cheftræner i BK Häcken, er imponeret over Adam Andersson.

Læs også:Brøndby IF med krisebøn til klubbens fans

- Han har nogle ekstreme offensive kvaliteter som back, og hans lunger har Premier League-klasse, har Alm tidligere udtalt til Fotbolldirekt.

Adam Andersson er tvillingebror til FC Midtjylland-profilen Joel Andersson. 

Læs også:Brøndby-direktør roser spillere og trænere

Læs også:Brøndby-angriber åbner for lønnedgang: Vi venter bare på ledelsen

Læs også:Sportschef kritiserer egne spillere: Jeg beder dem gå ad helvede til