Eidur Gudjohnsen glad for OB-mulighed
Illustration
Superliga

Eidur Gudjohnsen glad for OB-mulighed

Eidur Gudjohnsen er glad for at træne i OB, men har endnu ikke besluttet sig for, hvor hans fremtid skal ligge.

OB har i denne uge besøg af den islandske angrebsprofil Eidur Gudjohnsen, der er uden klub og holder formen ved lige, indtil han får en afklaring om sin fremtid. 

Gudjohnsen har således endnu ikke afklaring på, hvor hans fodboldfremtid ligger. I første omgang er han glad for at være i OB.

- Jeg er her for at vedligeholde min form, da jeg stadig er ved at beslutte mig for, hvad jeg skal næste sæson. Jeg er meget taknemlig for at få lov at træne med her, det er ikke alle professionelle klubber, der ville gøre det, siger Eidur Gudjohnsen til TV2 Sporten

Den tidligere Chelsea- og Barcelona-angriber vil gerne fortsætte karrieren, men har endnu ikke besluttet sig, hvor han skal spille i den kommende sæson.

- Jeg vil gerne fortsætte med at spille, så længe jeg kan spille på et godt niveau, og jeg stadig føler, jeg kan give noget til sporten. Men i øjeblikket er der ikke nogen planer for hvor jeg skal spille, eller i hvor lang tid, siger han. 

OB's sportsdirektør Jesper Hansen har udtalt til tipsbladet.dk, at Gudjohnsen er en mulighed, og at den islandske spiller forventes at træne i klubben resten af denne uge. 

Samtidig arbejder OB på flere andre muligheder, heriblandt Lyngby-angriberen Patrick Mortensen. På det mere spekulative plan kan det også tænkes, at klubbens tidligere angriber Marcus Pedersen er et emne denne sommer