Anthony Jung har i flere omgange været sat i forbindelse med Hannover 96, der i denne sæson huserer i 2. Bundesligaen efter nedrykningen fra den bedste række i fjor. Så sent som kort før jul kunne det tyske medie Sportbuzzer fortælle, at Brøndby-backen er et emne i Hannover 96.
Hvis man skal tro det store fodboldmagasin Kicker, skal Brøndby IF dog ikke frygte at miste den tyske venstre back. I hvert fald ikke til Hannover 96. Ifølge Kicker er Anthony Jung aktuelt ikke et tema i 2. Bundesliga-klubben.
Læs også:Brøndby forlænger med 17-årig offensivspiller
Hannover 96 er imidlertid ikke den eneste klub, der har været sat i forbindelse med Anthony Jung. I december var det også fremme, at Dynamo Dresden lurer på den 28-årige back. Kicker nævner ikke noget om det rygte.
Ifølge flere medier har Anthony Jung en særlig klausul i sin kontrakt, der gør, at han kan forlade Brøndby IF for et vist beløb, hvis Alexander Zornliger blev fyret - hvilket den tyske cheftræner som bekendt gjorde i februar sidste år.
Læs også:FC København har fået flest straffespark i dette årti
Anthony Jung har spillet 78 Superliga-kampe for Brøndby IF, hvor han har en kontrakt frem til sommeren 2021.
Læs også:10 år er gået: Her er årtiets hold i Superligaen
Læs også:Nytårsstatus på Superligaen: Her er årets bedste og dårligste hold
Læs også:Kasi-Jesper vil være medejer i Brøndby IF: Skal være bedste klub i skandinavien