Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby sender spillerne hjem: Tid til video og modstanderanalyser

Brøndby IF har valgt at sende alle klubbens medarbejdere hjem - også spillerne.

Brøndby IF har valgt at sende spillertruppen hjem som følge af smittefaren af coronavirus, og dermed følger Superliga-klubben de anbefalinger, regeringen fremlagde på et pressemøde mandag aften.

For Brøndby var der ingen tvivl om, hvordan der skulle ageres i den konkrete situation, men fodbolddirekt Carsten V. Jensen fastslår, at spillerne naturligvis ikke er sendt hjem med henblik på at holde ferie midt i sæsonen.

Læs også:Ekspert advarer: Corona kan ramme transfers og koste Supeligaen millioner

- Vi har briefet spillerne for kort siden, hvor vi også har talt om, at vi naturligvis skal bruge tiden mest optimalt, selv om vi ikke kan være på træningsbanen. I den kommende tid, hvor spillerne vil være derhjemme, vil der være rig lejlighed for dem til at gennemgå taktiske videoer, modstanderanalyser osv., ligesom trænerteamet vil være i løbende dialog med de enkelte spillere, der også vil skulle vedligeholde deres fysiske form. Som alle andre i det danske samfund, tager vi myndighedernes anbefalinger seriøst, og vi har nu taget vores umiddelbare forholdsregler og ser tiden an, siger Carsten V. Jensen til Brøndby IF's hjemmeside.

Det er ikke kun Brøndbys spillere, der er blevet sendt hjem. Det gælder også de øvrige ansatte i organisationen, og dermed er der mere eller mindre lukket helt ned på Brøndby Stadion i de kommende uger.

Læs også:Avis: EM-slutrunden udsættes til 2021 - CL og EL suspenderes

Konsekvenserne tør klubben ikke at spå om.

- Det er alt for tidligt at sige noget om, hvad disse ekstraordinære begivenheder har af konsekvenser både sportsligt og kommercielt, på henholdsvis den korte og lange bane. Lige nu er det vigtigste, at vi alle følger myndighedernes anbefalinger, og at vi hver især gør, hvad vi kan for at bidrage til at mindske smitterisikoen, så Danmark som land kommer så godt som muligt igennem denne sundhedsmæssige krise, siger administrerende direktør Ole Palmå, der i forvejen har opholdt sig i hjemmet i en uges tid på grund af karantæne.

Brøndby IF oplyser ydermere, at talentsatsningen Masterclass sættes på pause i de kommende to uger. 

Læs også:Kahlenberg slipper for isolation i kælderen: Meldt rask igen

Læs også:Avis: Også OB og AaB har vist interesse for svensk bomber

Læs også:Hvem træner, og hvem holder fri? Sådan tackler din klub coronapausen

Læs også:FC Midtjylland: Vi ved ikke, om Youth League-kamp bliver spillet

Læs også:Lyngby skal selv købe storskærme for at beholde Superliga-licensen