Underberg er også kendt som "gaven til maven", men det er ikke alle kropsdele, den er en velsignelse for. Det kan Brøndby-målmand Marvin Schwäbe testamentere. Han fik nemlig en Underberg i hovedet under søndagens kamp, fortæller han til BT.
Det kom ifølge avisen fra OB's fans nede bag det ene mål, og selv om Schwäbe siger, at han ikke vil gøre et stort nummer ud af det, rapporterede han det trods alt til kampens dommer.
Læs også:Glad Brøndby-anfører efter sejr: En dejlig holdpræstation
- Det var et af de der små Underberg-glas, som blev kastet i hovedet på mig. Det er ikke normalt som målmand at blive ramt, men det er heller ikke noget, jeg vil tude over nu. Jeg afleverede det til dommeren efter kampen, og så må han tage den videre derfra, siger Marvin Schwäbe til BT.
Holdkammeraten Simon Hedlund fandt også en pløk på banen, men den menes at stamme et reklamebanner og altså ikke en OB-fan.
Læs også:Brøndby slår OB i regnfuld affære
Mens en enkelt OB-fan altså desværre ramte plet med sit kasteskyts, var holdets angribere anderledes upræcise. De lykkedes i hvert fald ikke med at komme på tavlen, så i stedet vandt Brøndby 2-0 på udebane.
Dermed halede Schwäbe og co. trit ind AGF på tredjepladsen - der er kun ét point op efter AGF's aflyste kamp mod Randers FC - og lagde afstand til et par af de andre top 6-bejlere. Der er aktuelt syv point ned til syvendepladsen, omend FC Nordsjælland har spillet en kamp færre.
Læs også:BIF-profil imponeret af debutant: Vi kommer til at se meget mere til ham
Læs også:Brøndby-træner med klar tale: Profil-salg giver plads til talenterne
Læs også:Brøndby-chef: Mere dansk identitet som klub