Brøndby IF har sagt farvel til et hav af profiler, uden der er kommet nye til, men der er stadig krummer i Niels Frederiksens mandskab. Det satte de blå-gule to streger under fredag eftermiddag, da holdet mødte Slavia Prag i kampen om tredjepladsen i træningsturneringen Atlantic Cup i Portugal.
Brøndby IF vandt opgøret 2-0, og det var vel at mærke mod et mandskab, der aktuelt fører den tjekkiske liga med 16 point ned til Viktoria Plzen, ikke har tabt en eneste ligakamp og blot har indkasseret fire mål i 20 kampe. Desuden nåede Slavia Prag hele vejen til kvartfinalen i Europa League i sidste sæson.
Læs også:FCM har hægtet Brøndby af: Her er Superliga-klubbernes spillerbudget
I denne sæson har tjekkerne blandt andet spillet 0-0 mod FC Barcelona på Camp Nou i Champions League-gruppespillet.
Denne fredag var det altså Brøndby IF, der løb med sejren. Kamil Wilczeks afløser Samuel Mraz gjorde det til 1-0 eter 52 minutter, og kort før tid slog Simon Tibbling sejren fast med målet til 2-0.
Læs også:SønderjyskE havde travl træningslejr: Vi har arbejdet godt med mange ting
Dermed ender Brøndby på tredjepladsen i Atlantic Cup. FC København og AGF møder hinanden i finalen senere fredag.
Læs også:Esbjerg-træner efter generalprøve: Stadig i tvivl om to-tre pladser
Læs også:Brøndby-talent var tæt på at indstille karrieren
Læs også:Alt om Brøndby IF: Nu skal de unge vise deres værd