Bedst og værst: Fantastisk kamp af OB-debutant

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Fantastisk kamp af OB-debutant


Tipsbladet.dk har kigget nærmere på superligakampen mellem Brøndby og OB.

Brøndby - OB 1-1 (0-0)

1-0 Hany Mukhtar ’82

1-1 Ramon Leeuwin ’84




Kampens bedste:


Brøndby:

Marvin Schwäbe hev et par fantastiske redninger frem i første halvleg. Det var ikke meget, OB skabte offensivt, men det, der kom, det klarede brøndbykeeperen.

OB:

Oliver Christensen debuterede som superligamålmand mod Brøndby. Det kunne man ikke se. Den 19-årige målmand leverede masser af gode redninger og pillede blandt andet bolden fra Wilczek, der var alene mod mål. I anden halvleg var keeperen ude i en decideret klasseredning efter Johan Larssons afslutning.

Kampens værste:

Jeppe Tverskov så usikker ud i forsvaret i flere omgange. Blandt andet da han gav Wilczek en friløber ved at heade bolden forbi sin egen keeper, da han ville lægge den tilbage til Christensen i målet.  Der var ikke tale om en forfærdelig kamp af OB-forsvareren, der også lykkedes med flere ting.



Kampens detalje:
Bashkim Kadrii modtog i midten af første halvleg en aflevering udenfor Brøndbyfeltet. Med et træk ind i feltet på førsteberøringen, satte han hele forsvaret af og kom frem til skud. En fremragende redning af Schwäbe kom dog i vejen for OB-spilleren.