Coronavirussen spredes i øjeblikket med lynets hast, og nu har den også ramt Arsenal.
På klubbens hjemmeside oplyser Arsenal, at Mikel Arteta er blevet testet positiv for coronavirussen.
- Vores træningsanlæg, London Colney, er blevet lukket ned, efter Mikel Arteta her til aften er blevet testet positiv for Covid-19, meddeler London-klubben.
Arsenal oplyser yderligere, at det personale, som har haft tæt kontakt med manageren, skal selvisolere sig selv.
- Vores ansatte og samfundets helbreb er vores prioritet, og det er der vores fokus er. Vi sender vores tanker til Mikel, som er skuffet, men er ved godt mod. Vi er i aktiv dialog med alle de relevante personer, som skal være med til at løse dette på en ordentlig måde, og vi ser frem til at vænne tilbage på træningsbanen og spille, så snart vi får de medicinske tilladelser, siger klubbens direktør, Vinai Venkatesham.