Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold.
Denne gang SønderjyskE.
Transfers:
Ind:
Rasmus Vinderslev (retur fra lejeaftale i Vendsyssel FF)
Pierre Kanstrup (Vålerenga)
Julius Eskesen (OB)
Anders K. Jacobsen (OB)
Theofanis Mavrommatis (Panathinaikos, lejeaftale)
Emil Frederiksen (Heerenveen, lejeaftale)
Ud:
Marco Rojas (Melbourne Victory)
Danny Amankwaa (kontraktudløb)
Frederik Schram (Lyngby Boldklub)
Teit Jacobsen (kontrakt ophævet)
Justin Plautz (VfB Oldenburg, lejeaftale)
Senad Jarovic (kontrakt ophævet)
Mart Lieder (OB)
Kees Luijckx (Silkeborg IF)
Træningskampe:
SønderjyskE - AC Horsens 1-1
SønderjyskE - Kolding IF 0-1
SønderjyskE - Viborg FF 1-1
SønderjyskE - Bohemians Prag 2-0
SønderjyskE - TSC Backa Topola 0-3
SønderjyskE - Shakhtar Donetsk 2-2
Brøndby IF - SønderjyskE
Bud på idealopstilling (4-1-4-1): Mielitz - Bah, Kanstrup, Banggaard, Gartenmann - Jonsson - Hassan, "Greko", Albæk, Absalonsen - Jacobsen
Status:
SønderjyskE var én af de helt store skuffelser i efteråret og har stort set udspillet sin rolle i kampen om top seks. For Glen Riddersholms mandskab handler det først og fremmest om overlelvese, og holdet skal passe på ikke at komme i alvorlige problemer. Et nederlag til Hobro i premieren og det kan hurtigt se kritisk ud. Transfervinduet bød på en større udskiftning, men umiddelbart sidder man hverken med en fornemmelse af, at SønderjyskE er blevet markant svækkede eller markant styrkede.
Styrker:
SønderjyskE skal regnes som en del af nedrykningskampen, og sammenlignet med de øvrige bundhold har Haderslev-klubben nogle individualister, der skal kunne gøre en forskel. Rilwan Hassan, Anders K. Jacobsen og Pierre Kanstrup er eksempelvis en trio, der har prøvet at spille med helt i toppen af Superligaen. Hvis de rammer topniveauet, bør SønderjyskE være for gode til for alvor at komme i nedrykningsproblemer.
Svagheder:
Glen Riddersholm skal have lappet defensiven. SønderjyskE indkasserede 34 mål i efteråret, og kun de to bundhold Esbjerg fB og Silkeborg IF har lukket flere ind. Det så egentlig meget fornuftigt ud i starten, og efter ni runder stod sønderjyderne noteret for fire clean sheets, men så væltede målene ind, og Glen Riddersholm forsøgte sig til sidst med et bytte på målmandsposten.
Han bliver vigtig:
Den hjemvendte søn Pierre Kanstrup skal stabilisere det centrale forsvar, og hvis kan kan ramme det samme niveau, som senest han var i Haderslev, ser det godt ud for de lyseblå.
Hold øje med:
Rasmus Vinderslev har brækket hånden, og det forstyrrer hans opstart, men hvis man skal tro de meldinger, man får fra Haderslev, er han bestemt en spiller, der er værd at holde øje med. Midtbanespilleren var i efteråret udlejet til Vendsyssel FF, men er vendt stærkt tilbage til SønderjyskE og var blandt de bedste i opstarten, indtil han blev skadet. Han skal nok få chancen i løbet af foråret.
Spørgsmålstegnet:
Han scorede ganske vist ikke overvældende mange mål, men Mart Lieder har i alle sæsoner i SønderjyskE været klubbens topscorer, og nu er han væk. Glen Riddersholm savner en spiller, han kan regne med scorer et tocifret antal mål hver sæson, og nu satses der på Anders K. Jacobsen, der vurderet ud fra de seneste par sæsoner er lidt en lottokupon.
Forårspremiere:
SønderjyskE - Hobro IK, søndag den 16. februar klokken 12.00.
Statistik fra sæsonen 2019/2020:
Læs også:Riddersholm om SønderjyskE-stil: Vi skal være mindre ultimative
Læs også:Alt om OB: Mange nye spillere skal slå til med det samme
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Ny angrebsduo i OB arbejder på kemien: Vi har brug for mere tid
Læs også:Ukendt keeper træner med hos SønderjyskE