Man kan tage uønsket nyt på mange måder. Den måde, som en hel del Malmö-fans har taget nyheden om, at Zlatan Ibrahimovic har købt sig ind hos konkurrenten Hammarby, falder i kategorien "dårligt".
De er rasende over, at byens søn og store stolthed nu har økonomiske interesser i klubben, der sluttede a point med Malmö FF i den forgangne sæson i Sverige. Nogle har eksempelvis reageret ved at hænge et toiletsæde og en plastiksæk på den statue af Ibrahimovic, der står ved Swedbank Stadion i Malmø.
Andre har sat gaffatape hen over spillerens navn på soklen, mens nogle har sat et Markus Rosenberg-klistermærke på statuens ene ben for at vise, hvem de mener er en sand klubmand. Episoderne har fået det lokale politi til at indsætte ekstra patuljering i området.
Læs også:Zlatan køber sig ind i svensk klub: Kan blive den bedste i Skandinavien
Zlatan-statyn har fått nytt utseende - vandaliserad med toalettring och plastpåse. Se alla bilder!https://t.co/x9bMAYbRLI pic.twitter.com/m1TeEtLxEa
— Fotbollskanalen (@fotbollskanal) November 27, 2019
Lokalavisen Sydsvenskan skriver desuden, at over 3.000 mennesker har skrevet under på en underskriftsindsamling, der kræver statuen fjernet. Den idé giver statuens skulptør, Peter Linde, dog ikke meget for.
Læs også:Malmö FF-fans raser: Zlatan-statuen betyder ikke noget længere
- Dem, der gør sådan noget, burde skamme sig. Dumheden er total. At indgå sig på den slags meningsløs krigsførelse er fuldkommen idiotisk. Det vidner om, at de, der gør det her, er dem, der er dumme og ingen andre, siger kunstneren til avisen.
Statuen tog godt to år om at færdiggøre, og den blev indviet så sent som i oktober måned. Den vejer desuden 500 kilo, så den er ikke sådan lige at flytte, hvis de mange underskrivere får deres vilje.
Zlatan Ibrahimovic ejer 25 procent af Hammarby, der sluttede på tredjepladsen i Allsvenskan.
Læs også:Kryptisk besked fra Zlatan: Indikerer skifte til svensk danskerklub
Læs også:Hammarby-træner tvivler på Zlatan-tilgang: Tror, at det er en joke
Læs også:Mourinho afviser Zlatan-handel: Det giver ingen mening