Video : Tipsbladet
Serie A

Fansene glemmer ham ikke: Solede sig i regnvejr

En tur ud i regnvejret har fået folk til at trække på smilebåndet.

Det lader til, at Rasmus Nissen Kristensen må forlade Roma til sommer, da klubben skal spare nogle lønkroner. Det lader dog til, at han i øjeblikket er ved at sørge for, at fansene ikke lige glemmer den blonde back.

Det er dog ikke sikkert, at det er så bevidst fra hans egen side. Senest er en video blevet delt på Instagram af holdkammeraten Tammy Abraham.

Her ser man Nissen sidde udenfor i regnen, hvor han ifølge den engelske angriber er i gang med at sole sig. 

- Der er kun én Rasmus NK, skriver Abraham til sin video, som kan ses nedenfor.

Endvidere har videoen medført, at en række mere eller mindre sjove memes er blevet lavet med udgangspunkt i billedet af danskeren, hvor han bliver sat i en morsom situation.

Rasmus Nissen Kristensen har i denne sæson spillet med i 27 kampe, hvor det er blevet til ét mål og to assister af backen.

Han er desuden udlejet fra Leeds i denne sæson, som han har kontrakt med frem til sommeren 2027.