Den danske midtbanespiller Matti Lund Nielsen fortalte i sidste uge, at han fortsætter karrieren i Pescara efter endt lejemål i Verona.
Dermed vender Matti Lund Nielsen tilbage til den klub, hvor han spillede med stor succes i hele 2012, hvor det blev til både oprykning fra Serie B samt masser af spilletid i Serie A.
Mens Matti Lund Nielsen var Serie A, besøgte Tipsbladet danskeren i løbet af tre dage i Pescara, hvor det blev til en snak om et vildt fodboldliv, et hårdt og spændende år i Italien samt en stor, personlig udvikling.
I anledningen af Matti Lund Nielsens tilbagekomst til Pescara, bringer tipsbladet.dk nu hele historien fra besøget i Italien.
BRAGT I TIPSBLADET 26. OKTOBER 2012
Undtagelsen
Hvordan går man fra at være reserveholdsspiller i Superligaen til regelmæssig starter i Serie A? Hvordan tackler man at stå på egne ben i et land, hvor man ikke kan sproget? Og hvordan slår man til i italiensk fodbold, hvor adskillige danske fodboldspillere har knækket halsen? Matti Lund Nielsen var selv knækket, inden han tog til Italien. De ni måneder har budt på en oprykningsfest, to tragedier, Zdenek Zeman samt en menneskelig og sportslig udviklingskurve på himmelfart. Tipsbladet besøgte fynboen i Pescara.
Han sad med hue og handsker på. Det var den 21. januar, og luften var kølig i Empoli, der ligger i regionen Toscana i det nordlige Italien. Danske Matti Lund Nielsen var kommet til landet nogle uger forinden, men indtil videre havde opholdet i Italien kun budt på hårde træningspas, forvirring uden for banen og udsigt fra tribunen i de første par kampe. Derfor var han indstillet på endnu en oplevelse som tilskuer, Pescaras assistenttræner Vicenzo Cangelosi kom ind i omklædningsrummet på Stadio Carlo Castellani.
Han gik rundt blandt de 20 mænd i rummet og pegede på de spillere, der ikke behøvede at klæde om, fordi de var udset til en plads på tribunen.
"Dig, dig, dig," lød den italienske stemme.
Da assistenttræneren nåede til den 23-årige dansker med hue og handsker på, grinte han.
"Klæd om, klæd om. Du skal ikke på tribunen," sagde han.
Matti Lund Nielsen smilede ved tanken og glædede sig i sit stille sind over udsigten til en plads på bænken.
En halv time senere trådte cheftræneren Zdenek Zeman ind ad døren.
Trænerlegenden var kommet til klubben i sommerpausen og havde skabt et slagkraftigt hold i Pescara, hvilket blot havde lagt alen til den imponerende karriere, der havde gjort ham til et kæmpenavn i Italien.Matti Lund Nielsen havde endnu ikke talt meget med træneren, for det gør man ikke i Italien. Faktisk var der gået fire dage fra danskerens ankomst i klubben, før cheftræneren overhovedet havde hilst på den nye spiller, der var kommet fra et dansk reservehold lige før nytår.
Da den 64-årige træner begyndte på det taktiske oplæg og startopstillingen, kom navnet " Nielsen" pludselig ud af de tjekkiske læber blandt opremsningen af de 11 startere.
- Han sagde sgu Nielsen, så jeg skulle starte inde. Lige inden kampstart var jeg meget tændt og råbte i spillertunellen til en af mine holdkammerater: " Come on, come on!" for at opildne os. Men han kiggede bare mærkeligt på mig, for han kunne ikke et ord engelsk, så han forstod ikke, hvad come on betød.
- Men jeg var ufatteligt tændt, og jeg havde gode aktioner, gode langskud, gode berøringer. Det gav selvtillid og tro på mere. Det var selvforstærkende. Jeg lagde endda op til et mål, vi vandt 2-0, og det var en super fed oplevelse og kamp.
- Jeg har gemt avisen fra dagen efter, hvor Zeman sagde noget med, at Nielsen gjorde det fint, men stadig havde meget at lære. At jeg var træt til sidst, men det var okay, når man har givet alt. Siden den dag, spillede jeg hver eneste gang fra start, og bortset fra en ankelskade, der faldt mens der var sne på banen, så kampene blev aflyst, missede jeg ikke nogen kampe, men spillede 20 kampe i træk bagefter. Det gik bare én vej, og det var op, fortæller Matti Lund Nielsen i Pescara ni måneder efter debutkampen for klubben i Serie B.
En kold tyrker i Italien
Han sidder i sin lyse tre-værelses lejlighed med IKEA-møbler i den lille forstadsby Montesilvano, der ligger relativt tæt på Pescara Calcios træningsanlæg og ti kilometers penge fra selve byen Pescara. Det er her,Matti Lund Nielsen på kort tid har slået sit navn fast som en stærk midtbanespiller og regelmæssig starter hos Serie A-oprykkerne, der har fået en hæderlig begyndelse på sæsonen. For ni måneder siden forlod han FC Nordsjælland som reservespiller, men lige nu er han den dansker, der har fået klart mest spilletid i Serie A, og kigger man på Europas fire største ligaer, har kun fire danske spillere været med i flere ligakampe end Matti Lund Nielsen.
Så det er lykkedes for Matti Lund Nielsen at slå igennem i en af verdens stærkeste ligaer - og det endda uden at have ført sig frem i Superligaen gennem længere tid, uden at være udstyret med et medfødt kæmpetalent og uden at have scoret et vildt mål, som man også kan blive solgt på nu om dage. Han har taget turen fra trygge Danmark til Italien, hvor adskillige danske spillere har knækket halsen og vendt hjem efter et halvt eller helt år med manglende spilletid, løn eller anden chikane.
Matti Lund Nielsen har snart været et år i Pescara; en lille søvnig provinsby ved Adriaterhavskysten, hvor der bor næsten lige så mange mennesker som i Odense, og hvor man lever af turisme og fiskeri - og med sydens særlige rytme. Selv om Pescara reelt er i det centrale Italien, er man så tilpas meget sydpå, at menneskene og omgivelserne opfører sig som sådan.
Palmerne ved det azurblå hav svajer i vinden, byen holder siesta, mænd giver kindkys til hinanden, der er bidét på badeværelset, og befolkningen bærer følelser uden på skjorten og taler med hele kroppen. Og som turist med korte benklæder modtager man undrende blikke fra indbyggerne, der går med lange bukser og bluse, selv om solen bager, og der er 25 grader midt på efteråret.
- Det er jo også oktober for os, som Matti Lund Nielsen siger på en måde, så man fornemmer, at han er faldet helt til.
For det er han. Ganske vist afslører nøgleringen med Dannebrog samt Rasmus Seebach på anlægget, at han er dansker med stort D, men den sikre bilkørsel i den hvide Fiat og den lige så sikre ageren på flydende italiensk fortæller, at Pescara er blevet hans hjem for nu.
Det er nu ikke fordi, det har været let. Der har været masser af modgang, udfordringer og nedture. Og som han fortæller over det hvide bord i den åbne køkken/ stue, har det ikke været nemt for den nu 24-årige dansker, der hjemme i FC Nordsjælland var vant til ros, opbakning, hjælp og støtte fra alle i klubben, mens der kun var halvanden times tid hjem til omsorg, tryghed og kærlighed hos familie, venner og kæresten, der nu hænger i en billedkollage på en af væggene i hjemmet.
- Det viste sig, at det bedste middel for mig til at vænne mig af med alle mine barnlige sider, var at gå kold tyrker og tage det sted hen, hvor jeg kan få mindst af det. Og med det mener jeg mindre end nul. Så jeg har lært at være stærkere og stole på mig selv, siger han om erkendelsen efter snart et år på egne ben i det store udland.
- Det har overrasket mig, at det lige præcis var det, jeg havde brug for. At komme et sted hen, hvor jeg ikke bare ikke kunne svømme, men hvor jeg nærmest var ved at drukne hele tiden. Jeg skal ikke forvente støtte, hjælp eller hjertelighed hernede. Jeg er nødt til at være herre i egen hus.
- Jeg er stadig lige så dårlig til at rede sengen og vaske tøj, men personligt, mentalt og selvtillidsmæssigt er der sket en enorm forandring. Jeg er meget mere afklaret i forhold til, hvad jeg vil med mit liv og hvad jeg vil med mit fodbold og hvad der er vigtigt for mig her i livet, fastslår han om den første tid på den italienske udebane.
Også på banen er det gået stærkt.
I sidste sæson var han fast mand i Pescara Calcio fra januar til maj, der kulminerede med oprykning til Serie A for første gang i 20 år samt interesse for danskeren fra storklubben Napoli.
- Da jeg startede på FC Nordsjællands reservehold til sidst i efteråret 2011, havde jeg svært ved at forestille mig, at jeg ni måneder senere skulle figurere i startopstillingen på udebane mod Udinese på et hold, der ligger over Udinese i Serie A. Det er lidt uvirkeligt på fodboldbanen, og selv om jeg fortæller mig selv, at lige så hurtigt det går op, kan det gå ned igen, så er det svært at lade være med at smile nu, da alting ser helt fantastisk ud. Jeg er startet inde i seks af ni kampe hidtil, og det er i sig selv fantastisk.
Maskinpistoler nær Napoli
Kort fortalt nyder Matti Lund Nielsen livet i Italien. Man ser det i hans øjne, når han taler om glæden ved det succesfulde skifte. Man ser det på træningsbanen, hvor han optræder på linje med holdkammeraterne både socialt og sportsligt. Og man ser det, når han modtager drillende bemærkninger og svarer igen til tjeneren på restauranten Le Hombre i udkanten af byen, hvor danskeren indtog mange måltider i begyndelsen.
- For at komme lidt væk fra det hele, som han udtrykker det.
For begyndelsen var ikke let for tryghedsnarkomanen fra Odense.
Selve skiftet til Italien havde han oprindeligt ikke lyst til at foretage.
Interessen fra Pescara var enormt overraskende, og selv om han havde haft et godt forår 2011 i FC Nordsjælland, var han havnet på reserveholdet i efteråret. Så da aftalen med Pescara først var på plads, var der derfor intet, der tydede på, at det skulle gå godt i Italien, da han den 26. december forlod julefrokosten hos sin svigerfamilie i Odense, kørte til København og tog flyveren til Rom med kæresten Cathrine. Her blev han hentet af Pescaras sportsdirektør, der ikke talte engelsk, og så blev det unge danske par ellers kørt til Pescara.
- Så sad vi der på et hotelværelse. "Hvad er det for noget?" Den første dag ville jeg gerne vise hende, hvad det var, jeg var taget ned til, for det er også en del af hendes virkelighed nu. Så vi endte med at gå ti kilometer fra hotellet og ind til centrum. Det var så trættende, at da vi nåede derind, tog vi en taxa hjem med det samme. Vi kendte ikke noget til noget som helst, husker Matti Lund Nielsen om den første dag på fremmed grund. Det var ikke den eneste mærkværdige oplevelse i de første dage, der har været med til at modne fynboen.
- Det handler for eksempel om at stå alene med sin kæreste nytårsaften i et fremmed land, hvor man ikke kan sproget og hvor de ikke snakker engelsk og tænke " hvad fanden skal vi finde på i aften". Så får man en opringning fra en holdkammerat, fordi man har reserveret plads på det samme restaurant. Vi skal spise sammen, og så ender vi med at holde nytårsaften med to drenge og to piger, som man aldrig i sit liv har mødt før, fortæller Matti Lund Nielsen.
Også på fodboldbanen var der startvanskeligheder.
- Det gik ikke specielt godt til at starte med. Jeg havde store problemer med at følge med, for de var jo gode. På det tidspunkt tænkte jeg " hold nu kæft, jeg skal stå tidligt op med de drenge her." Jeg brugte de første par uger på vænne mig til det. Hver eneste træning var en kamp for mig, hvor jeg skulle bevise, at jeg godt kunne være med. Jeg var ikke kommet som en stor profil - jeg skulle vise, jeg kunne være med.
Sådan gik de første par uger. Matti Lund Nielsen trænede med så godt han kunne under Zdenek Zemans Pescara, der kæmpede i toppen af Serie B om oprykning til den bedste række. Da den korte italienske juleferie var slut, var den danske midtbanespiller med i truppen, der 6. januar skulle spille på udebane mod Nocerina, der har hjemmebane i den lille by Nocera øst for Napoli.
- Hvis man kender noget til Napoli, vil man vide, at det er en fantastisk dejlig by, mens forstæderne måske ikke er det så meget. Det var et værre hus, vi kom ned til med vagter med maskinpistoler og tilskuerne havde romerlys og kanonslag. Stadion var ved at falde sammen, og man følte sig nok mere tryg inde på banen, end jeg gjorde på tribunen, siger Matti Lund Nielsen, der har glasklare minder om den første kamp, som han overværede fra tilskuerpladserne.
- Jeg sad og så en kamp, som vi endte med at vinde 4-2. Da Nocerina kom bagud, gik fansene ud af stadion i protest for at få fat i spillerne efter kampen, men da de kom på 2-2, kom tilskuerne tilbage på stadion, fordi det gik godt igen.
- Som jeg fortalte min kæreste i Danmark bagefter: "Gud hvor var det en grim og vild og primitiv oplevelse, jeg lige har været ude for, men for fanden, hvor må det være fedt at spille de kampe her." Lige så vel som jeg i omklædningsrummet var meget bange, lige så vel blev jeg trigget af det. Lige så skræmmende det var, lige så inspirerende var det, og jeg fik virkelig lyst til at prøve det, husker Matti Lund Nielsen.
Tilvænning
Han kom som bekendt til at prøve det hele, men først efter en hård startfase uden for banen, i omklædningsrummet og på fodboldbanen blev det hverdag.
- Det var den der følelse af at være helt alene i verden. Når man skal i banken og ordne noget, skal man gøre det selv uden hjælp fra nogen. Man kan godt ringe til sin far eller agent og spørge om råd, men i sidste ende kan de ikke gøre det for dig. Man bliver selv nødt til at ordne sin økonomi, lejlighed og så videre, siger Matti Lund Nielsen med tanke på tilvænningen til det nye liv i Italien.
- Ved første træning stillede Riccardo Maniero, som senere hen blev en af mine bedste venner på holdet, sig op foran spejlet, tog håret tilbage og sagde " I am Zlatan". Jeg tænkte, hvad fanden sker der. Han viste sig så at være super charmerende og sympatisk, men det er den måde, de snakker til hinanden på - og man ved ikke, hvad der bliver sagt. Det er macho, de snakker højere, vildere, skælder mere ud og gestikulerer mere med hænderne.
- Det er en anden attitude og en anden måde at komme ind i omklædningsrummet på. De kan godt finde på at sparke døren op og sige "hej alle sammen, nu er jeg her." Men jeg lærte dem at kende og lærte, at man ikke skulle tage alle de ting så alvorligt, siger Matti Lund Nielsen, der helt konkret først følte sig fuldt ud accepteret på sin 24-års fødselsdag den 8. maj 2012.
- Jeg var meget usikker på, hvad de andre syntes om mig, for jeg tog det jo stadig til mig, når de skældte ud på banen og viste attituder i omklædningsrummet. Det der overbeviste mig om, at jeg er faldet til her og er accepteret af dem, var på min fødselsdag. Da var Marco Varretti og Riccardo Maniero gået ind på Google Translate og havde oversat "Tillykke med fødselsdagen" fra italiensk til dansk. Det havde de så lavet et lille skilt med og hængt op over min plads i omklædningsrummet. Det rørte mig, og jeg tænkte wow. Fedt. Det var der, jeg faldt helt til ro. Jeg gik fra at være bange og skræmt til at være tilpas og nyde at være her.
På fodboldbanen er han også faldet til, og han falder ikke igennem, da Tipsbladet overværer Pescaras træning på det beskedne anlæg Centro Sportivo Vestina, som ligger smukt omgivet af oliventræer og vindruerænker med bjerge i baggrunden. Rejsen til spillemæssig tilpasning har også været lang.
- I FC Nordsjælland er miljøet meget trygt, der er meget kommunikation, der er meget hjælp, der er meget støtte og omsorg. Alle de ting er super gode i en klub, og jeg har sat stor pris på det og haft det godt. Men jeg har nok været for doven og taget for meget til mig af den tryghed, støtte, hjælp og kommunikation. Jeg gjorde det til noget vigtigt for mig, og det var en kold tyrker at komme herned til en træner, som kørte den modsatte skole.
- Hvis man kender Zdenek Zemans træning, vil man vide, at det er ufatteligt hårdt. Det er ikke for sjov, at Bendtner har udtalt, at han aldrig har været i bedre form end nu, selv om han ikke har spillet. Jeg fik også et chok, da jeg kom herned. Jeg gik fra en mere teknisk og boldbesiddende træningsmetode til at der er meget mere fokus på, at vi skal arbejde hårdt. Ikke fordi det nødvendigvis er det rigtige, men fordi fansene og tilskuerne så kan se, at vi arbejder for vores penge.
- Jeg skulle lige oven på og lære, at man træner to gange torsdag - to pas af halvanden time, og så skal man stadig til kamp lørdag formiddag. Det var ikke unormalt, at der var nogen, der lå med krampe hen ad træningen torsdag eftermiddag, selv om der kun var to dage til kamp. Heldigvis havde jeg forberedt mig godt og kom herned i god form, så chokket var ikke så stort som det kunne have været.
- Jeg skulle stå tidligt op for at tackle Marco Verratti, og jeg var nødt til at være hundrede procent til stede i alle træningsminutter for at være med - ellers faldt jeg igennem. Det var hårdt, men da jeg ligesom kom over den hurdle, hvor jeg kom i god form og havde vænnet mig til det, gjorde det, at jeg ikke bare udviklede mig til kamp, men også rigtig meget til træning. Jeg lærte at spille mand-mand, det var jeg dårlig til i Danmark. At løbe hurtigt i presset, for ellers spillede de forbi mig. At være mentalt til stede konstant.
- Jeg lærte hele tiden til træning, hvad jeg var nødt til at gøre for at kunne være med og vinde kampen over modstanderen på den anden side. Det var en enormt udviklende periode - og det er det stadig. Teknisk, taktisk og fysisk har jeg aldrig flyttet mig mere end i det første halve år. Det var nogle helt andre aspekter af spillet, jeg nu skulle bruge, siger Matti Lund Nielsen om månederne, da han også blev rykket fra FC Nordsjælland-positionen som 10' er til at spille på den centrale midtbane med mere defensivt udgangspunkt.
- Det gjorde mig godt, for jeg har aldrig set mig selv som offensiv midtbanespiller. Jeg kan godt lægge op til et mål, og jeg kan også score et, men det er ikke noget, jeg gør i flæng som Christian Eriksen. Jeg har altid set mig som central midt, og derfor var det rart at komme ned på den plads, jeg er bedst på. Det var rart at blive felt-til-felt spiller. Mine kvaliteter kommer mere til sin ret nu med en masse løb.
- Det er mærkeligt, at italiensk fodbold passer ufatteligt godt til mig, men i Italien kan man godt se det smukke i en 0-0-kamp, som er spillet godt taktisk. Jeg kan godt udføre et taktisk løbemønster defensivt og stå rigtigt i en formation og gøre det i 90 minutter. Det er vigtigt at kunne i Italien for at klare sig. For ni måneder siden havde svoret på, at jeg aldrig ville spille i Italien, og havde ikke engang havde lyst til at skulle til udlandet. At det så er det sted i verden, hvor mine fodboldmæssige kvaliteter kommer bedst til sin ret, det er jo så heldigt som noget kan være.
To tragedier på tre uger
Så den lange og hårde tilvænning har givet bonus, hvilket altså har resulteret i regelmæssige startpladser i Serie A, men det var først efter en 6-0-sejr i Padova i april, at Matti Lund Nielsen fodboldmæssigt følte sig helt på plads i Italien. Inden da havde både fodboldholdet og byen Pescara været igennem nogle frygtelige og tragiske uger.
LÆS RESTEN AF HISTORIEN PÅ NÆSTE SIDE
