Video : Tipsbladet
Rygter

Mandagens rygtebørs: Manchester United vil hente to nye forsvarere

Tipsbladet bringer dig hver dag rygter fra de store internationale ligaer.

Koulibaly til Manchester United
Note: “De Røde Djævle” fører det intense kapløb om Napolis eftertragtede forsvarsspiller Kalidou Koulibaly. Mange andre storklubber er dog også meldt interesseret i den stærke senegaleser. Blandt andet PSG og Real Madrid.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Corriere dello Sport

Nathan Collins til Manchester United
Note: Manchester United er også ude efter en anden forsvarer, nemlig Stoke Citys Nathan Collins, som er på Irlands U21-landshold. Det på trods af at han blot har spillet 12 gange for “the Potters”, som optræder i Championship, den næstbedste række i England.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sun

Roy Hodgson bliver i Crystal Palace
Note: 72-årige Roy Hodgson bør tage en tørn mere på Selhurst Park. Det mener i hvert fald Crystal Palace’ spillere, der har opfordret deres manager til at forlænge sin kontrakt med stedet. Den tidligere landstræners kontrakt med “the Eagles” løber denne sæson ud.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Telegraph

Alexander Sørloth fra Crystal Palace til Manchester United
Note
: Den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth har gang i en forrygende sæson i tyrkiske Trabzonspor, der har lejet ham i Crystal Palace, og det har angiveligt gjort ham interessant for nogle af Europas storklubber. Efter at han har scoret 24 mål på 35 kampe i den tyrkiske klub, har Real Madrid været meldt interesserede, og nu melder Manchester United sig også på banen i kampen om den norske angriber.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Fotomac 

Ben Foster fra Watford til Tottenham
Note: Jose Mourinho leder efter endnu keeper til truppen, og valget er angiveligt faldet på 36-årige Ben Foster. Ben Fosters kontrakt i Watford udløber til sommer, og derfor ligner han en mulig signing.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sun

Læs også:Fredagens rygtebørs: Koulibaly har valgt sin næste klub

Jadon Sancho bliver i Dortmund
Note: Dortmunds unge englænder Jadon Sancho er en af de mest eftertragtede spillere denne sommer, og specielt Manchester United og Liverpool er kædet sammen med den 19-årige kant. Nu er der dog kommet rygter om, at Sancho "har vendt på en tallerken" i Dortmund og muligvis ønsker at blive. Dermed kan en mulig sommer-transfer for en af de mest omtalte spillere i verden løbe ud i ingenting.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail

Chris Smalling fra Manchester United til Tottenham
Note: Chris Smalling er lige nu på et lejeophold i Roma, og flere gange har der været rygter om, at den italienske klub gerne vil skrive under med Smalling på en permanent aftale. Dog kan den italienske klub få konkurrence fra England, da Jose Mourinho skulle være interesseret i sin tidligere spiller fra United.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Manchester United holder godt øje med Ødegaard

Dries Mertens fra Napoli til Chelsea
Note: Flere rygter om samme sag. Chelsea skulle angiveligt have et rigtig godt øje til Napolis 31-årige offensiv-spiller Dries Mertens, og da hans kontrakt udløber til sommer, og der i flere omgange har været spekulationer om hans fremtid i klubben, så virker det til, at Chelsea havde/har gode muligheder for at skrive under med belgieren. Nu kommer der dog også andre informationer om, at Mertens skulle være tæt på at underskrive en ny aftale med Napoli.
Sandsynlighed: Under middel / middel
Kilde: Sun

Læs også:Smalling om permanent Roma-skifte: En spændende beslutning skal tages

Læs også:Mandagens rygtebørs (opdat.): Arsenal drømmer om Atletico-stjerne

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Real Madrid flytter kikkerten fra Pogba til fransk talent