Atletico Madrid tabte skuffende i sidste ligarunde og led et ydmygende pokalnederlag i midtugen, så der skulle søges oprejsning søndag formiddag hjemme mod Leganes.
Kampen startede lidt rodet, men det var tydeligt, at Atletico Madrid ville tage initiativet og sætte tempo i opgøret.
Martin Braithwaite fik imidlertid muligheden et kvarter inde i opgøret, men danskeren fik ikke bolden forbi målmanden. Atletico Madrid havde også store chancer i form af Angel Correa, som fik bolden ved det lille felt, men han sparkede forbi målet.
Ingen af de to mandskaber scorede inden pausen.
Efter pausen kom ingen af de to mandskaber frem til enorme chancer, så det lignede, at opgøret kunne ende uden mål.
Selvom Atletico Madrid pressede på mod slutningen, fandt de ikke vej til målet. Heller ikke, selvom Ivan Cuellar fik rødt kort, så Leganes måtte sætte markspiller Jonathan Silva på kassen.
Atletico Madrid nåede dog ikke at score, og dermed endte opgøret 0-0 uden vinder.