Wayne Rooney og Cristiano Ronaldo havde et tæt forhold til hinanden i Manchester United.
De to topspillere var holdkammerater i den engelske storklub i perioden fra 2004 til 2009, hvor de blandt andet blev engelske mestre og vandt Champions League sammen.
Læs også:Solskjær hylder 'klassespilleren' Rooney efter gensyn
Begge spillere leverede store præstationer på banen, men udenfor banen hang de også ud sammen. I et interview til Sunday Times forklarer Rooney, hvordan han en gang har kørt med Ronaldo igennem drive-in på McDonalds før en kampdag.
- Da jeg kom til United, plejede Cristiano og jeg at træne og tage til kamp sammen. Jeg husker tilbage på en aften inden en kampdag, hvor vi lagde vejen forbi McDonalds, da han gerne ville have en Big Mac, siger Rooney til Sunday Times.
- Han forsøgte at tage på, fordi han var så tynd. Jeg kørte bilen, så jeg skulle med igennem drive-in for at give ham en Big Mac.
Rooney og Ronaldo har tilsammen spillet over 800 kampe og scoret over 350 mål for Manchester United.
I dag spiller Rooney i Derby i den engelske Championship, mens Ronaldo som bekendt er på kontrakt i Juventus.
Læs også:Rooney blev den lille mod Manchester United
Læs også:Mads Juel: Rooney kan sgu stadig
Læs også:Ronaldo taler til 207 millioner følgere: Bekymret for corona-udviklingen
Læs også:Juventus-dansker: Har et anspændt forhold til Ronaldo og Dybala