Det lignede en sikker sejr, da Liverpool kort efter pausen kom på 2-0 mod League One-mandskabet Shrewsbury i FA Cuppen. Unge Curtis Jones havde bragt Liverpool på sejrskurs i første halvleg, og et selvmål i det i det 46. minut så ud til at lukke kampen.
Men, men to mål af Shrewburys Jason Cummings gjorde, at det undertippede hold fra den tredjebedste række fik tvunget mægtige Liverpool ud i en omkamp - og det var ganske fortjent. Efter kampen var Liverpool-manager Jürgen Klopp nemlig fuld af ros til Shrewsbury.
Læs også:Selvmål: Shrewsbury-spiller chokerer kommentatorer i Liverpool-kamp
- Først og fremmest må jeg sige tillykke til Shrewsbury, for det var velfortjent. Det var mindst, hvad de fortjente med de chancer, de havde. De havde de chancer fordi, vi tabte bolden i de forkerte momenter og lavede nogle svære afleveringer som var svære at kontrollere, sagde Klopp efter kampen til Liverpools hjemmeside.
At Shrewsbury formåede at levere overraskelsen er selvsagt ikke noget, som Klopp er tilfreds med. Men det er magien ved pokalturneringen.
Læs også:League One-mandskab tvang Liverpool ud i omkamp
- Det er en pokalkamp, og det er sådan, det skal være. Vi skulle gøre det bedre, men Shrewsbury gjorde det rigtig godt, så hvad kan jeg sige. Det er sådan, det er. Atmosfæren over de 95 minutter var virkelig god, men vi lukkede Shrewsbury og deres fans ind i kampen med den måde, vi spillede, og det skal vi indrømme. Det var ikke en god kamp for os, afslutter den tyske manager.
Liverpool skal allerede i aktion igen onsdag, når West Ham venter i et Premier League-opgør, som blev udskudt på grund af Liverpools deltagelse i VM for klubhold. Her skal Klopps tropper forsøge at forsætte det hidtil ubesejrede togt mod det engelske mesterskab.
Læs også:Liverpools nyindkøb: Jeg vil leve op til folks forventninger
Læs også:Dansk indkasttræner har skabt positive resultater i Liverpool
Læs også:Klopp: Det er ikke tid til at feste