Ove P: Det handler ikke kun om brandslukning
Foto: Martin Lehmann/Polfoto
Generelle

Ove P: Det handler ikke kun om brandslukning

Ove Pedersen er ny træner i bundproppen Hobro IK, som han skal forsøge at redde fra nedrykning.

Hobro Ik har netop ansat Ove Pedersen, der kommer fra et cheftrænerjob i FC Fredericia.

Og opgaven er klar for den nye træner. I hvert fald på kort sigt. Han skal redde Hobro fra nedrykning. Men det handler ikke kun om det, mener den erfarne træner.

- Det tiltaler mig, at der i Hobro IK ligger en klar vision og handlingsplan. Det handler ikke kun om brandslukning, selvom resultaterne i første fase er det vigtigste. Det er stort set ikke den situation, at jeg ikke har været igennem som træner, og første del af opgaven minder meget om en opgave, som jeg har prøvet før, siger Ove Pedersen, der i sidste sæson sikrede OB overlevelsen i Superligaen.

Efter 16 runder ligger Hobro nederst I Superligaen med ni point og syv point op til Esbjerg over stregen.