Video : Tipsbladet
Landshold

Simon Kjær om mulige landskampsaflysninger: Fodbold er ikke det vigtigste

Simon Kjær har fuld forståelse for, hvis det danske landsholds kampe i marts bliver aflyst.

Der er vigtigere end ting end fodbold. Sådan siger Simon Kjær til Ekstra Bladet, efter at det danske landsholds to landskampe i marts forventes aflyst.

Dansk fodbold blev torsdag formiddag sat på pause i to uger, og DBU meddelte samtidig, at de forventede en aflysning af Danmarks kommende landskamp – mod henholdsvis Færøerne og England i slutningen af marts.

Læs også:Stopper Bendtner? Intet problem med at sige, at det var, hvad det var

Simon Kjær, der er landsholdets anfører, er i øjeblikket fanget i Milano i det nordlige Italien, som har været særdeles hårdt ramt af covid-19 i de forgangne uger, og her ser han altså sygdommen på tæt hold.

Og han har fuld forståelse for, at Danmarks venskabskampe ser ud til at blive aflyst.

Læs også:Medie: Danske divisionklubber i hastemøde

- Fodboldmæssigt er det naturligvis ærgerligt, for vi mister nogle dyrebare dage sammen i arbejdet op til EM med træning og to forberedelseskampe, men fodbold er bare ikke det vigtigste i denne sammenhæng. Det handler om folks helbred - om at passe på hinanden, forklarer Simon Kjær til Ekstra Bladet.

I Italien er al fodbold suspenderet indtil 3. april som følge af covid-19. Også dansk fodbold blev som bekendt suspenderet torsdag, og i de kommende to uger vil kampe Superligaen og 1. division ikke blive spillet.

Det skal afgøres på et UEFA-møde tirsdag, om landskampe, EM, Champions League og Europa League skal sættes på pause.

Læs også:TV-station holder kommentatorerne hjemme

Læs også:Forbavsende tal: FCK-kamp med meget få seere

Læs også:Medie: Dommer frygter at rejse til Tyrkiet før FC København-kamp