Video : Tipsbladet
Landshold

Permanent landstræner? 'Så er det en anden snak'

Lars Knudsen ved endnu ikke, om han har haft sin sidste kamp i spidsen for det danske landshold.

ST. GALLEN (Tipsbladet): Lars Knudsen ved ikke, om han er købt eller solgt. 

Vikarlandstræneren ved ikke engang, om det er ham, der skal stå i spidsen, når landsholdet allerede i november skal samles igen.

Skulle DBU spørge, så har Lars Knudsen dog svaret klar:

- Nu har jeg først og fremmest koncentreret mig om at gøre det, jeg er blevet spurgt om, og det er der, hvor jeg er, så det er sådan, det er.

- I morgen skal jeg hjem og i gang igen i Tyskland. Det er sådan, det er lige nu, og så tager vi alt det andet bagefter. Vi ser på det i løbet af de kommende dage.

- Jeg har sagt, når jeg er blevet spurgt, så har jeg været klar, og skulle jeg blive spurgt om to kampe mere, så vil jeg gerne hjælpe til, og så er det det, det handler om, siger Lars Knudsen.

Men Lars Knudsen var ikke meget for at give et klart svar, da han efter kampen blev spurgt, om han gerne vil være permanent landstræner.

- Så er det en anden snak, og så må vi se på det, siger han.

Den meget uvisse sitaution, er dog ikke noget, som giver Lars Knudsen grå hår til daglig.

- Man lærer at leve med det, når man har været i branchen i flere år, som jeg har. Jeg er glad for det, vi har opnået indtil videre, og skulle jeg blive spurgt igen, så skal jeg nok være klar til det, afslutter han.

Danmark mangler to kampe i Nations League-gruppespillet, som skal spilles i november. Det er mod Serbien på udebane og Spanien på hjemmebane.