Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide hylder Hjulmand: Danmark har fået en fantastisk landstræner

Den nu tidligere danske landstræner har kun roser til overs for sin afløser.

DBU meddelte allerede i sommeren 2019, at Kasper Hjulmand ville overtage landstrænertjansen denne sommer, og dengang faldt timingen for udmeldingen ikke i god jord hos den daværende cheftræner, Åge Hareide.

Men den erfarne nordmand har ikke noget ondt at sige om sin afløser. Tværtimod har Hareide i et interview med BT udelukkende ros til overs for Kasper Hjulmand.

- Danmark har fået en fantastisk landstræner til et fantastisk landshold, så det skal nok blive godt, uanset hvad Kasper Hjulmand gør, lyder det fra Åge Hareide til BT.

Det var planen, at Åge Hareide ville få sine sidste kampe som dansk landstræner ved EM 2020, men slutrunden er som bekendt blevet udskudt med et år. Af den grund er nordmanden allerede nu stoppet som landstræner, og Kasper Hjulmand vil i stedet stå i spidsen for Danmark ved EM i 2021.

Åge Hareide overtog landstrænertjansen i 2016 og vandt 21 af 42 kampe, mens yderligere 18 sluttede uafgjort. Kun tre gange tabte Danmark med Åge Hareide i spidsen. 

Læs også:Marcus Ingvartsen vil på Hjulmands landshold: 100 procent et mål

Læs også:Åge Hareide om mulig afskedskamp: Man ved aldrig

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:Bo Henriksen køber ikke Hjulmand-præmis: Hvad er det for noget?

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - FC Midtjylland