DBU anklages for homohykleri: Burde være deres ansvar voksent
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

DBU anklages for homohykleri: Burde være deres ansvar voksent

En række organisationer, der varetager homoseksuelles rettigheder, kritiserer DBU for at læge en træningslejr i Abu Dhabi, samtidig med at forbundet finansierer anti-homofobi-kampagner.

- Det er et samlet fodbolddanmark, der står bag et utvetydigt budskab om, at homofobi er helt og aldeles uacceptabelt - også i fodbold.

Budskabet var ikke til at tage fejl af, da DBU på sin hjemmeside i april lancerede en kampagne, som i samarbejde med Divisionsforeningen og de danske Superliga-klubber skulle tage aktiv del i kampen mod homofobi. Det indebar blandt andet, at ligaklubbernes anførere bar regnbuefarvede anførerbind.

Men den slags kommer til at klinge hult, når forbundet under et år senere arrangerer en træningslejr i Abu Dhabi, hvor homoseksualitet er strafbart, og alene mistanke om det kan føre til fængsling. Det mener en række organisationer, som værner om homoseksuelles rettigheder, og derfor har de skrevet et brev til DBU.

Over for Politiken uddyber Peder Holk Svendsen, der er forperson i og Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner (LGBT Danmark):

- DBU burde være sit ansvar voksent og bevise, at de gode intentioner om at skabe en mangfoldig sport ikke bare er ren og skær signalværdi, men at der rent faktisk er handling bag ordene. Og her ville det klæde DBU at lægge landsholdets træningslejr i et land, hvor homoseksuelles rettigheder bliver respekteret.

Også generalsekretæren for Amnesty International Danmark, Trine Christensen, kalder det uheldig timing og gør det klart, at organisationen helst så, at DBU lagde sine træningslejre andetsteds. 

Skandinaviske storklubber som Malmö FF og Rosenborg har begge aflyst træningslejre til Dubai, der ligesom Abu Dhabi er et af de syv emirater i De Forenede Arabiske Emirater, efter pres fra deres respektive fans. Men DBU kommer ikke til at flytte den kombinerede U21- og ligalandsholdstur til januar.

- Jeg har stor respekt for, at regnbueorganisationerne henvender sig til os. Og jeg forventer, at vi tager en dialog med dem, hvor vi kan snakke om, hvordan vi hver især mener, at tingene hænger sammen. Men spillerne skal ikke have regnbuefarvede armbind på. Så bliver de våben og gidsler i en politisk krig, og det vil vi ikke udsætte dem for. Det vil være helt forfejlet, siger forbundets kommunikationschef, Jakob Høyer, kommunikationschef, til Politiken.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.