Generelle

Skandale: Løgn, bestikkelse og aftalt spil

Tipsbladet har samlet dokumentation for en række af de skandalesager, der i øjeblikket tynger FIFA og truer med at ødelægge forbundet og fodboldspillet.

Warner Travels

Medlemmer af FIFA eksekutivkomite kan få et relativt beskedent antal billetter til VM-kampe, de måtte ønske at se.

Men ved VM i 2006 gik Jack Warner, chef for fodboldforbundet i Trinida&Tobago og det nordamerikanske fodboldforbund CONCACAF, og hans familie amok i billetter.

Alle Trinidads billetter til almindelige fodboldfans blev solgt gennem Warner-familiens rejseselskab Simpaul, som Jack Warners søn Darryl stod i spidsen for. Og under selve slutrunden bestilte Warner enorme mængde billetter til andre landes kampe, som siden blev solgt på det sorte marked.

FIFA's eksterne billet-firma fik nok af Warners overdrevne krav og meldte ham og hans sønner til FIFA's revisionsfirma Ernst & Young.

Det viste sig, at Warner-familien havde tjent over fem millioner kroner på at sælge over 5000 billetter til kampe med England, Mexico og Japan.

Warner slap med en reprimande i den etiske komite og en hemmelig bøde, han skulle betale til velgørenhed, men som det ikke vides om han nogensinde har betalt.

- Fansene ved, at det kun er UEFA og FIFA, der kan udstede billetter til de store fodboldslutrunder. Jack Warner er ansvarlig for salget af flere tusinde billetter på den sorte børs. Hvad gør Platini og DBU for at forfølge den sag? Mindre end ingenting, sagde den undersøgende journalist Andrew Jennings til Tipsbladet i begyndelsen af 2009.

Et andet daværende medlem af FIFA's eksekutivkomite, Ismail Bhamjee, blev afsat med omgående virkning under VM-slutrunden i Tyskland for at sælge 12 billetter på det sorte marked. Det er selvsamme Bhamjee, der uvidende optræder på Sunday Times' skjulte kamera, hvor han fortæller om, hvordan Qatar ifølge Bhamjee købte sig til opbakning blandt afrikanske FIFA-eksekutivkomitemedlemmer op til valget af VM-værter til 2018 og 2022.


Læs Tipsbladets fortælling om sagen ved at klikke her

Op til VM 2010 forsøgte Jack Warner igen at tjene penge på sortbørshandel med VM-billetter, som det norske avis Dagbladet dokumenterede i en historie, du finder ved at klikke her.


Læs også om sagen mellem Jack Warner og Trinidad og Tobagos landshold 'Soca Warriors', der i 2006 var til VM i Tyskland og leverede en fin indsats. Forbundet og Jack Warner modtog et tocifret millionbeløb for deltagelsen i slutrunden, men landsholdsspillerne fik aldrig den løn og de bonusser, de var blevet lovet.

Warner og forbundet forsøgte i efteråret 2006 at spise spillerne af med nogle få tusinde kroner, hvilket spillerne nægtede at acceptere. Sagen fortsætter endnu.

Læs den lokale avis Trinidad Express' historie fra august 2010, hvor en domstol beordrede betaling af Soca Warriors.

Jack Warner har haft sine sammenstød med BBC's undersøgende journalist Andrew Jennings. Du kan se mere i disse videoklip.

Klip 1

Klip 2

Næste skandale - på næste side