Skandale: Løgn, bestikkelse og aftalt spil

FIFA og international fodbold risikerer at splintre i mindre, konkurrerende enheder, hvis ikke forbundet omgående tager sig sammen og glemmer de interne magtkampe.

Sådan er konklusionen på en artikel i fredagens udgave af Tipsbladet Indsigt, hvor vi behandler det forestående præsidentvalg i FIFA.

Men hvad er det for nogle skeletter, der gemmer sig i skabene i FIFA, og hvad er det, de seneste måneders korruptionsanklager præcist går ud på?

Tipsbladet har kigget på nogle af de mest alvorlige sager og har fundet stribevis af dokumenter og artikler frem, der dokumenterer, hvad der er sket, og hvordan FIFA er havnet i en alvorlig knibe her få dage, før de 208 medlemslande vælger mellem Sepp Blatter og Mohamed bin Hammam som FIFA-præsident fra nu af og til 2015.


Listen over FIFA’s største skandalesager – læs om hver skandale ved at trykke på linket:

• FA-boss sladrer om Havelanges svigersøn
• FIFA betaler 30 millioner i korruptionssag
• Men hvor blev de 838 millioner af?
• Sladrehanken og Qatars hemmelige millioner
• Løj overfor storsponsor
• Warner Travels
• En skummel alliance?
• Valget af Blatter i 1998
• ‘Det er skjult kamera!’

Du kan læse meget mere om den benhårde magtkamp mellem Sepp Blatter og Mohamed bin Hammam i Tipsbladet Indsigt, der kom på gaden fredag 27. maj. Du kan også få fingre i historien gennem Tipsbladets, eller gennem Tipsbladets nye Iphone-applikation, hvor du kan købe bladet til en særdeles konkurrencedygtig pris.
FA-boss sladrer om Havelanges svigersøn

‘Giv mig en ridderorden, 20 millioner til en ny skole, jeg selv bygger, tv-rettighederne til en landskamp mod jer og hvad du ellers har i lommerne!’
Sådan kan man kort sammenfatte de krav, det engelske FA ifølge dets tidligere formand Lord Triesman blev stillet, hvis man skulle gøre de fire eksekutivkomité-medlemmer Nicolas Leoz, Jack Warner, Woravi Makudi og Ricardo Teixeira (tidligere FIFA-præsident Joao Havelanges eks-svigersøn) interesserede i at stemme på England som VM-vært i 2018.
Det fortalte Triesman under ed i en høring i det britiske parlament 10. maj i år, en høring som er del af parlamentets undersøgelse af påstået korruption i forbindelse med uddelingen af VM 2018 og 2022. En høring, hvor også talsmand for Qatars VM-komite Mike Lee afgav vidneudsagn.

Se udskriften af Triesmans og Mike Lees vidneudsagn ved at klikke her

Lord Triesman blev i maj sidste år tvunget til at gå af som formand for det engelske fodboldforbund, da han blev afsløret af en engelsk tabloidavis i at påstå, at Spanien og Ruslands VM-komiteer havde rottet sig sammen om at sørge for dommerhjælp til Spanien under VM i Sydafrika, mod at spanierne støttede Ruslands kandidatur til VM 2018, selvom Spanien selv bød på slutrunden sammen med Portugal.

Læs Jyllands-Postens artikel om Triesmans daværende beskyldning ved at klikke her

Læs Daily Mails oprindelige afsløring af Lord Triesman ved at klikke her

Triesman forklarede, at han var kommet med påstanden for at imponere den kvinde, han var til middag med, og som var udstyret med aflytningsudstyr af den britiske avis Daily Mail.

I vidnesbyrdet i det britiske parlaments undersøgelseskomite fortalte Lord Triesman 10. maj i år følgende:

– At Nicolas Leoz (Paraguay) havde bedt om at blev udnævnt til ridder i Storbritannien.

– At Woravi Makudi (Thailand) bad om at få tv-rettighederne til en venskabskamp mellem Thailand og England i Thailand i juni 2011. England aflyste kampen kort tid efter at have tabt kampen om VM-værtskabet.

– At Brasiliens eksekutivkomite-medlem Ricardo Teixeira bad Triesman om at ‘komme og fortælle, hvad han (Triesman) havde til ham (Teixeira), underforstået hvad Triesman og England kunne tilbyde for Teixeiras stemme til VM-afstemningen.

– At Jack Warner (Trinidad og Tobago) bad om 2,5 millioner pund til at bygge et uddannelsescenter i Trinidad, penge som det engelske forbund skulle betale direkte til Warner, som så ville sørge for, at pengene blev brugt rigtigt. Ifølge Triesman bad Warner senere om 500.000 pund til at købe rettighederne til fodbold-VM i Haiti, igen penge som Warner skulle have direkte til sig selv.

Triesman forklarer videre, at han kommer frem med sit vidnesbyrd, fordi han ikke mener, at de nævnte FIFA-medlemmer har opført sig korrekt. Triesman beklager også, at han ikke meldte sagerne til FIFA’s etiske komite på daværende tidspunkt, og at han undlod at gøre det, fordi der var et enormt pres i England for at få VM-slutrunden i 2018, og at man derfor ikke ville lægge sig ud med eksekutivkomite-medlemmer og med FIFA.

Makudi har sagt, at han vil sagsøge Triesman for udtalelserne, som ifølge Makudi er helt grundløse, og Jack Warner har sagt, at han ‘griner som ind i helvede’ af Triesmans påstande.

Teixeira har også sagt, at han vil undersøge muligheden for at sagsøge Lord Triesman.

Mike Lee, talsmanden for Qatars VM-komite, sagde, at han ikke på noget tidspunkt har set nogen tegn på korruption eller uærlig adfærd i forbindelse med uddelingen af VM-værtskaberne i 2018 og 2022.

Næste skandale – på næste side
FIFA betaler 30 millioner i korruptions-sag

24. juni 2010, mens Danmark forberedte sig til afgørende VM-kamp mod Japan, kom der en pressemeddelelse fra anklagemyndigheden i den schweiziske by Zug, der fortalte, at FIFA havde betalt erstatning på 5,5 millioner schweizerfrank i en sag om betaling af bestikkelse til FIFA-topfolk fra det krakkede medierettigheds-firma ISL i 90’erne.

Læs meddelelsen fra anklagemyndigheden i Zug ved at klikke her

Ifølge BBC og den engelske journalist Andrew Jennings’ oplysninger var det daværende FIFA-præsident Joao Havelange og hans daværende svigersøn Ricardo Teixeira, der var de anklagede i sagen. Det fortalte Jennings i speaken i dokumentaren ‘Football’s Shame?’, der blev sendt på BBC One 23. maj 2011.

FIFA hæfter sig ved den vigtige detalje, at der med forliget ikke er faldet nogen dom for, at nogen i FIFA har gjort noget ulovligt, og FIFA’s advokater forsøger at hemmeligholde navnene på de implicerede, blandt andet med henvisning til, at det dengang ikke var ulovligt i Schweiz at modtage det, vi i Danmark vil kalde returkommissioner, fra firmaer, man gav kontrakter til. FIFA fortalte 24. juni 2010, at man betragter sagen som lukket.

Det er vigtigt at huske på, at beslutningen skete omkring begivenheder, der fandt sted før år 2000, og at der ikke er faldet nogen dom imod FIFA. Desuden er FIFA’s præsident blevet frikendt for at have gjort noget forkert i sagen, skrev FIFA.

Se FIFA’s pressemeddelelse om sagen ved at klikke her

Men den schweiziske journalist og jurist Jean-Francois Tanda undersøger i øjeblikket mulighederne for at få offentliggjort navnene på de to FIFA-ledere, der ifølge Tandas var de mistænkte i anklagemyndighedens efterforskning. Og myndighederne i Zug er angiveligt også interesserede i at få navnene frem, hvilket FIFA’s advokater forsøger at forhindre, blandt andet med det argument, at offentliggørelse af navnene vil være til fare for de pågældende personers sikkerhed.

Læs Tandas dækning af FIFA’s hemmeligholdelse af navnene ved at klikke her (på tysk)

I en tilsvarende sag i 2004 betalte advokaten Peter Nobel 2,5 millioner schweizerfrank tilbage til ISL’s konkursbo, efter at kuratoren i boet (den advokat, der gør boet op og forsøger at få så mange penge tilbage som muligt til kreditorerne) havde indledt en erstatningssag mod 20 højtstående ledere i internationale sportsforbund, herunder angiveligt i FIFA. I 2005 fik Nobel i en appel til den schweiziske højesterets medhold i, at navnene i sagen skulle hemmeligholdes. En anden schweizisk ret havde ellers bestemt, at navnene skulle offentliggøres. Peter Nobel var dengang og er så vidt vides stadigvæk Sepp Blatters advokat.

En afledt konsekvens af sagen er, at det schweiziske parlament har indledt en undersøgelse af, om der er et problem med korruption i internationale sportsforbund, hvoraf mange har hovedkvarter i Schweiz. Undersøgelsen forventes færdig i december.

Roland Büchel, der sidder i det schweiziske parlament for det konservative SvP, og er tidligere medarbejder i ISL, har efterlyst mere åbenhed og ærlig afstandtagen til korruption i FIFA.

– Når sportsorganisationer ikke leverer det, der kræves af dem, så øges presset på dem i parlamentet (i Schweiz), siger Roland Büchel.

– Det står ikke mejslet i sten, at store sportsorganisationer som IOC, UEFA og FIFA ikke skal betale skat. Det er mellem 500 og 600 millioner schweizerfrank, alt efter beregningen, som den schweiziske stat går glip af årligt. Indtil videre er organisationerne skattefritaget, men sådan behøver det ikke at forblive. Jeg har hørt om mange politikere i parlamentet, der engang var for skatteundtagelsen, men som ser det anderledes nu, siger Büchel, der har opbakning blandt mange kolleger på venstre side af schweizisk politik til en stramning af lovgivningen, hvis ikke FIFA ændrer adfærd.

Næste skandale – på næste side
Men hvor blev de 838 millioner af?

Selvsamme anklagemyndighed i Zug, som fik krattet penge i kassen fra de to FIFA-funktionærer og FIFA, har kigget på al den bestikkelse, ISL betalte til topledere i FIFA, den olympiske komite og det internationale atletikforbund, mellem 1989 og 2001.

Bestikkelse, ISL betalte for at få marketing- og tv-kontrakter fra FIFA og IOC, som ISL så solgte videre til tv-selskaber rundt om på kloden.

Sammenlagt nåede beløbet op på 140.785.618,93 schweizerfrank, svarede til omtrent 838 millioner kroner i dagens kurs. Hvilket blev afsløret i en retssag i den schweiziske by Zug i 2008.

– Der (i retssagen, Red.) så vi ganske tydeligt den svindel, der var foregået. Det er rigtig mange penge. Jeg synes, det er sørgeligt. Det er skidt, at fodbold er involveret og har spillet en rolle, sagde tidligere UEFA-præsident Lennart Johansson til Tipsbladet i marts 2010.

Den tyske freelance-journalist Jens Weinreich har gennem mere end et årti gravet i ISL-sagen. Læs mere om ISL-bestikkelsen ved at klikke her (på tysk)

Andrew Jennings har fået fat i dokumenter, som han af juridiske årsager endnu ikke har kunnet offentliggøre, men som angiveligt viser broderparten eller alle betalingerne af bestikkelse, der er gået gennem skuffeselskaber og fonde i en række lande.
Her står der ifølge Jennings, at Ricardo Teixeira har fået i alt 72 millioner kroner, og Joao Havelange, Nicolas Leoz og Issa Hayatou (nuværende medlemmer af FIFA’s eksekutivkomite) er også med på listen. FIFA holder sig til, at det i Schweiz var lovligt at modtage sådanne betalinger dengang.

Under retssagen i Zug stod seks topfolk fra ISL anklaget for at have betalt de 838 millioner kroner i bestikkelse, eller ‘provisioner’, som man kaldte betalingerne.

Ingen af de seks ville sige, hvem i sportsorganisationerne, herunder FIFA, der havde fået pengene. Men forsvareren for Christoph Malms,en af de seks anklagede, fortalte, at Sepp Blatter personligt havde grebet ind og sørget for, at Jean-Marie Weber, der personligt uddelte de mange millioner i bestikkelse, ikke mistede sit job i ISL. ISL gjorde klogt i ikke at sige farvel til Weber, hvis man fortsat ville lave forretninger med FIFA, var beskeden fra Blatter til Malms.

Ifølge Malms’ advokat betød Blatters advarsel, at ISL ikke kunne stoppe systemet med betalinger af ‘provisioner’, og at det var direkte medvirkende til, at ISL i 2001 gik konkurs. Og at FIFA derefter kunne give medierettighederne til FIFA’s eget medierettighedsfirma, FIFA Marketing Company, der var blevet stiftet i begyndelsen af 2001 med Blatter selv som formand.

Et par sider af listen over ISL-betalinger er offentliggjort.

Se den hemmelige ISL-liste ved at klikke her.

Den indeholder en direkte betaling til det nuværende eksekutivkomite-medlem Nicolas Leoz, hvilket indtil videre ikke har fået noget konsekvenser for Leoz.

På listen bør du også bemærke firmaet ‘Gilmark Holdings’, der kan spores til Hong Kong, og som angiveligt kanaliserede penge til en ledende medarbejder i det japanske firma Dentsu. Dentsu arbejder med tv- og marketing-rettigheder og har i dag store kontrakter med FIFA omkring japanske og asiatiske rettigheder til herre-VM i fodbold. Dentsu arbejder på flere aftaler sammen med firmaet Infront, der i Zug bor i samme bygninger, som ISL gjorde, som har betydelige tv- og marketing-aftaler med FIFA, og som ledes af Sepp Blatters nevø Phillippe.

Se Dentsus forbindelse til FIFA ved at klikke her

Læs mere om Philippe Blatter ved at klikke her

Bemærk også firmaet ‘Sicuretta’, som den lichtensteinske advokat Guido Renggli administrerede. Renggli og Sicuretta modtog for det, der svarer til over 250 millioner kroner, og som Renggli kanaliserede videre til topfolk i sportsforbundene via Jean-Marie Weber fra ISL, der hævede kontanter fra Sicuretta-kontoen til ‘sikring af rettigheder’, som Weber har kaldt bestikkelsen.

Renggli var i øvrigt i Paris i forbindelse med VM i 1998, hvor han mødtes med Sepp Blatter. Renggli og Blatter har ikke villet kommentere, hvad mødet gik ud på.

Et anden interessant post er ‘Renford Investments LTD’. Det er ifølge den schweiziske journalist og advokat Jean-Francois Tanda et skuffeselskab ejet af det nuværende eksekutivkomite-medlem Ricardo Teixeira og dennes tidligere svigerfar, Joao Havelange, der fra 1974 til 1998 var FIFA-præsident.

Næste skandale – på næste side
Sladrehanken og Qatars hemmelige millioner

Den britiske avis Sunday Times har i det britiske parlament og til FIFA’s etiske komite fremlagt en skjult optagelse af det tidligere medlem af FIFA’s eksekutivkomite Ismael Bhamjee, hvor denne fortalte, at de afrikanske medlemmer af eksekutivkomiteen ville få 250.000-500.000 dollars af Qatar for at stemme på Qatar som VM-vært i 2022.

Se Sunday Times’ dokumentation ved at klikke her

GENGIVELSE AF SAMTALE PÅ VIDEO-OPTAGELSE MED ISMAEL BHAMJEE OPTAGET AF SUNDAY TIMES:

Undercover journalist 1(mand): Vi går ud fra, at de er rige, Qatar? (We assume they are rich, Qatar?)

Bhamjee: Ja ja ja. Og jeg hører, at afrikanerne vil få. Vil få noget.
(Yeah yeah yeah, And I’m told the Africans will get. Will get something.)

Undercover journalist 1: Fra Qatar? (From Qatar?)

Bhamjee: Ja. Alt mellem en kvart til en halv million dollars. (Yeah. Anything from quarter to half a million dollars.)

Undercover journalist 1: En kvart til en halv million dollars? (a quarter to half a million dollars?)

Bhamjee: Ja (Yeah)

Undercover journalist 2 (kvinde): Og den kvarte til en halv million dollars, er de til at investere i fodbold? Eller er det til dem? (And is that quarter to half a million dollars, is that to invest in football? Or is that for them?)

Bhamjee: Nej nej nej. Det er oveni. Det er separat fra fodbold. (No no no. This is on top. This is separate from the football.)

Undercover journalist 2 (kvinde): Så det er penge, personlige penge? (That is for money, personal money?)

Bhamjee: Ja, de får. (Yes, they get.)

Bhamjee hævdede altså, at han havde kendskab til, at Qatar betalte afrikanske medlemmer af FIFA’s eksekutivkomite, og at han vidste, hvor meget de fik. I avisens yderligere undersøgelser sagde en anden tidligere FIFA-leder på skjult kamera, at de afrikanske eksekutivkomite-medlemmer ville få i omegnen af en million dollars til projekter i deres hjemlande.

Og en anonym person med tilknytning til Qatars VM-komite fortalte, at Qatar havde betalt 1,5 millioner dollars til Issa Hayatou og Jacques Anouma, to eksekutivkomite-medlemmer der angiveligt stemte for Qatar som VM-vært i 2022.

– Det blev sagt på en måde som at ‘vi giver det til dig’. Det var til deres forbund. I bund og grund, hvis de stak det i egen lomme, så var vi bedøvende ligeglade, fortalte den anonyme Qatar-kilde til Sunday Times.

Sunday Times har givet dokumentationen til FIFA’s etiske komite, som sideløbende med sagen mod Mohamed bin Hammam og Jack Warner også tjekker Times’ oplysninger.

Ifølge Sunday Times fik man i efterforskningen også nys om, at Marokko havde betalt flere eksekutivkomite-medlemmer for at stemme på Marokko i 2004, hvor marokkanerne forgæves konkurrerede med Sydafrika om VM 2010.

Qatars VM-komite har afvist alle anklagerne.

– Komiteen hilser en grundig undersøgelse af beskyldningerne mod den velkommen. En sådan undersøgelse kan dog kun blive foretaget at et organ med den rette autoritet og uafhængighed, hvor vores side af historien bliver hørt. Det er fuldstændig upassende for enhver undersøgelse af komiteens handlinger at basere efterforskningen på ukonkret sladder og sløset journalistik, lyder det fra Qatars VM-komite.

Den amerikanske avis Wall Street Journal afslørede i januar i år, hvordan Qatar havde gennemført en topprofessionel valgkampagne op til valget af VM-værter i begyndelsen af december 2010. WSJ viste blandt andet, hvordan Qatar havde hyret Zinedine Zidane og en række andre verdensberømte fodboldnavne som eksempelvis FC Barcelonas cheftræner Josep Guardiola til at lave PR for Qatar, og at Qatar havde et enormt, trecifret kampagnebudget, der langt overgik konkurrenternes.

Læs Wall Street Journals artikel ved at klikke her

Næste skandale – på næste side
Løj overfor storsponsor

I foråret 2006 skulle FIFA afgøre, om samarbejdet med sponsoren Mastercard skulle fortsætte efter VM-slutrunden i Tyskland.

FIFA’s sponsorafdeling forsikrede Mastercard om, at man ikke ville indgå aftaler med andre, før Mastercard havde sagt ja eller nej til FIFA’s betingelser, hvilket Mastercard ifølge kontrakten havde ret til.

Samtidig arbejdede FIFA-folkene på en aftale med Mastercards konkurrent VISA og forsikrede om, at Mastercard bestemt ikke havde fortrinsret.

Efter tre FIFA-komiteer havde godkendt en forlængelse af Mastercard-aftalen og næsten alle kontrakterne var underskrevet, ombestemte FIFA’s marketingschef Jerome Valcke sig og gav aftalen til VISA.

FIFA opfandt et aftalebrud fra Mastercards side i et forsøg på at slippe ud af den hidtidige aftale, men den hoppede dommeren i den efterfølgende retssag ikke på.

I retten i New York kaldte dommer Loretta Preska Jerome Valcke for en løgner, der havde forsøgt at snyde både VISA og Mastercard. Eksekutivkomite-medlemmet Chuck Blazer, der er i vælten netop i disse dage efter sin anmeldelse af Mohamed bin Hammam og Jack Warner for korruption, var vidne i retssagen, og dommer Preska kendte Blazers vidnesudsagn for ugyldigt, da det ifølge Preskas vurdering var fabrikeret og direkte løgnagtigt.

Læs dommer Loretta Preskas vurderinger af sagen ved at klikke her

FIFA endte med at slippe for en endelig dom ved at betale 90 millioner dollars i erstatning til Mastercard, hvilket udgjorde halvdelen af den aftale, FIFA indgik med VISA om at sponsorere VM 2010 og 2014.

Jerome Valcke blev fyret i starten af 2007, da han under retssagen sagde, at han kun havde lavet ‘en forretningsløgn.’ Valcke blev genansat i FIFA i slutningen af samme år som generalsekretær, en post Blatter sad på indtil han blev præsident for FIFA i 1998.

En insider, Tipsbladet har diskuteret sagen med, vurderer, at Jerome Valcke blev bedt om at ‘tage skraldet’ for Mastercard-skandalen, som topledere på højeste plan i FIFA havde et stort medansvar for, fordi de angiveligt havde instrueret Valcke i at handle, som han gjorde overfor Mastercard og VISA.

Læs mere om Jerome Valckes genansættelse i FIFA ved at klikke og

Næste skandale – på næste side
Warner Travels

Medlemmer af FIFA eksekutivkomite kan få et relativt beskedent antal billetter til VM-kampe, de måtte ønske at se.

Men ved VM i 2006 gik Jack Warner, chef for fodboldforbundet i Trinida&Tobago og det nordamerikanske fodboldforbund CONCACAF, og hans familie amok i billetter.

Alle Trinidads billetter til almindelige fodboldfans blev solgt gennem Warner-familiens rejseselskab Simpaul, som Jack Warners søn Darryl stod i spidsen for. Og under selve slutrunden bestilte Warner enorme mængde billetter til andre landes kampe, som siden blev solgt på det sorte marked.

FIFA’s eksterne billet-firma fik nok af Warners overdrevne krav og meldte ham og hans sønner til FIFA’s revisionsfirma Ernst & Young.

Det viste sig, at Warner-familien havde tjent over fem millioner kroner på at sælge over 5000 billetter til kampe med England, Mexico og Japan.

Warner slap med en reprimande i den etiske komite og en hemmelig bøde, han skulle betale til velgørenhed, men som det ikke vides om han nogensinde har betalt.

– Fansene ved, at det kun er UEFA og FIFA, der kan udstede billetter til de store fodboldslutrunder. Jack Warner er ansvarlig for salget af flere tusinde billetter på den sorte børs. Hvad gør Platini og DBU for at forfølge den sag? Mindre end ingenting, sagde den undersøgende journalist Andrew Jennings til Tipsbladet i begyndelsen af 2009.

Et andet daværende medlem af FIFA’s eksekutivkomite, Ismail Bhamjee, blev afsat med omgående virkning under VM-slutrunden i Tyskland for at sælge 12 billetter på det sorte marked. Det er selvsamme Bhamjee, der uvidende optræder på Sunday Times’ skjulte kamera, hvor han fortæller om, hvordan Qatar ifølge Bhamjee købte sig til opbakning blandt afrikanske FIFA-eksekutivkomitemedlemmer op til valget af VM-værter til 2018 og 2022.


Op til VM 2010 forsøgte Jack Warner igen at tjene penge på sortbørshandel med VM-billetter, som det norske avis Dagbladet dokumenterede i en historie, du finder ved at klikke her.

Læs også om sagen mellem Jack Warner og Trinidad og Tobagos landshold ‘Soca Warriors’, der i 2006 var til VM i Tyskland og leverede en fin indsats. Forbundet og Jack Warner modtog et tocifret millionbeløb for deltagelsen i slutrunden, men landsholdsspillerne fik aldrig den løn og de bonusser, de var blevet lovet.

Warner og forbundet forsøgte i efteråret 2006 at spise spillerne af med nogle få tusinde kroner, hvilket spillerne nægtede at acceptere. Sagen fortsætter endnu.

Læs den lokale avis Trinidad Express’ historie fra august 2010, hvor en domstol beordrede betaling af Soca Warriors.

Jack Warner har haft sine sammenstød med BBC’s undersøgende journalist Andrew Jennings. Du kan se mere i disse videoklip.

Klip 1

Klip 2

Næste skandale – på næste side

En skummel alliance?

FIFA-familien blev rystet i sin grundvold, da Jack Warner og Mohamed bin Hammam onsdag 25. maj 2011 blev anklaget for korruption.

Det var USA’s eksekutivkomitemedlem Chuck Blazer, der også er generalsekretær i det nordamerikanske fodboldforbund CONCACAF, der er kommet med anklagerne mod bin Hammam og Warner. Sidstnævnte er i øvrigt Blazers direkte chef i CONCACAF, hvor Jack Warner har været præsident siden 1990.

– 24. maj indberettede FIFA’s eksekutivkomite-medlem og CONCACAF-generalsekretær Chuck Blazer mulige overtrædelser af FIFA’s etiske regler af (FIFA-)ledere til FIFA-generalsekretær Jerome Valcke, skriver FIFA i en pressemeddelelse.

– Indberetningen henviste til et møde i det caribiske fodboldforbund (CFU), der tilsyneladende var arrangeret af FIFA-vicepræsident Jack Warner og FIFA-eksekutivkomite-medlem Mohmmed bin Hammam, der fandt sted 10. og 11. maj. Mødet drejede sig om det forestående FIFA-præsidentvalg, lyder det videre.

– Set i lyset af de påståede fakta i indberetningen, der inkluderer beskyldninger om bestikkelse, bad FIFA’s generalsekretær, i overstemmelse med artikel 16 i FIFA’s etiske regler, i går FIFA’s etiske komite om at indlede en sag.

Ud over Jack Warner og Mohamed bin Hammam er to ledere fra CFU, Debbie Minguell og Jason Sylvester, navngivet i korruptions-sagen.

FIFA har bedt de anklagede om at forholde sig til beskyldningerne senest fredag 27. maj og om at møde op til høring i den etiske komite i Zürich søndag 29. maj.

FIFA’s etiske komite var i forvejen ved at undersøge beskyldninger om korruption mod blandt andre Qatars VM-komite, som den britiske avis Sunday Times har beskyldt for at have købt stemmer op til afstemningen om VM-værtskaberne i 2018 og 2022.

Ifølge udenlandske medier har Blazer edsvorne vidnesbyrd på, at bin Hammam og Warner diskuterede på møder 10. og 11. maj 2011, hvordan bin Hammam kunne få mere opbakning i CONCACAF til FIFA-præsidentvalget 1. juni 2011 ved at lave udviklingsprojekter for nationale fodboldforbund i Mellem- og Nordamerika. I Blazers anmeldelse bliver det udlagt som deciderede bestikkelses-forsøg.

Læs FIFA’s pressemeddelelse om sagen ved at klikke her

Beskyldningerne om korruption er umiddelbart et alvorligt tilbageslag for Mohamed bin Hammams forsøg på at blive valgt som FIFA-præsident, et valg der finder sted på FIFA’s årlige generalforsamling, der finder sted i Zürich på næste onsdag. Bin Hammam har forsøgt at lancere sig som den kandidat, der kan rydde op i og genopfriske FIFA, og der er en korruptions-sag særdeles uheldig.

Men bin Hammam erklærer sig aldeles uskyldig, ligesom Jack Warner gør.

– Hvis der er den mindste smule retfærdighed til i verden, vil disse beskyldninger forsvinde i vinden, skriver Mohammed bin Hammam på sin blog.

– Det her er ikke andet end en taktik brugt af dem, der ikke har tiltro til deres egne evner til at komme succesrigt ud af FIFA’s præsidentvalg, lyder det fra bin Hammam.

Læs hele bin Hammams kommentar til sagen ved at klikke her

Der har været rygter om, at FIFA-generalsekretær Jerome Valcke for nylig har forsøgt at få Mohamed bin Hammam til at trække sit kandidatur, og timingen i sagen er påfaldende.

Jack Warner har ifølge Sepp Blatter givet udtryk for, at hans 35 medlemmer i CONCACAF som sædvanlig ville støtte Blatter i det forestående præsidentvalg, og Warner har gennem flere årtier været en af Blatters nærmeste politiske allierede. Hvis mødet, som Chuck Blazer har anmeldt, har fundet sted, kunne det ligne et forsøg af Mohamed bin Hammam på at få Jack Warner og dennes 35 stemmer over på sin side.

Næste skandale – på næste side
Valget af Blatter i 1998

Hvad skete der, da Sepp Blatter blev valgt til at afløse Joao Havelange som FIFA-præsident i 1998 foran svenske Lennart Johansson?

Historien går, at Johansson var klar favorit til at vinde valget i ugerne op til generalforsamlingen i Paris i juni 1998. Men det ændrede sig i timerne op til afstemningen. Fra flere kilder har Tipsbladet hørt, at der aftenen og natten før afstemningen var folk, der bevægede sig op på hotelværelserne hos lederne i udvalgte nationale fodboldforbund og efterlod brune konvolutter med kontanter.

Det var det tilskud til rejse og ophold for vore delegerede på kongressen, som alle 203 lande får. Man kan ryste på hovedet af, at pengene fordeles på sådan en gammeldags måde, vi gør ikke sådan i DBU, men sådan er traditionen. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, at om der var andre kuverter med andre penge, men jeg har bare aldrig set eller hørt, at Blatters brune kuverter indeholdt penge til stemmeopkøb som hævdet i 1998 og nu, sagde DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen til Politiken i november 2002.

En række afrikanske delegerede til kongressen fik 50.000 dollars i deres kuverter, penge der ifølge Sepp Blatter var forskud på Goal-udviklingsprogrammet, som han og FIFA ville sætte i værk efter afstemningen om præsidentposten.

Den forklaring køber Lennart Johansson og andre kilder ikke, men ingen har håndfaste beviser for, at der var tale om korruption.

– Det var folk nær mig i nøglepositioner i både FIFA og UEFA, der kom til mig og fortalte, at der var folk, der var gået op på værelserne på hotellet. Så spurgte jeg, hvem det præcist drejede sig om. ‘Ah,’ det kunne de ikke sige. Jeg kunne ikke gå til angreb uden at have beviser. Uden at vide, hvem der tog pengene. Så kunne jeg ikke gøre noget, fortalte Lennart Johansson til Tipsbladet i marts 2010.

Den daværende chef for det somaliske fodboldforbund Farah Addo stod i 2002 frem i en edsvoren udtalelse og fortalte, at han i 1998 var blevet tilbudt 100.000 dollars for at stemme på Blatter, men at han havde sagt nej, og at han havde skriftlige beviser for tilbuddet.

– Jeg siger ikke, at Hr. Blatter købte stemmerne, men at det var dem, der førte kampagne for ham, og de (personer, Red.) er velkendte, der købte stemmerne, sagde den daværende chef for Somilias fodboldforbund Farah Addo.

Addo blev senere suspenderet af FIFA og sagsøgt af Mohamed bin Hammam , hvilket ikke fik ham til at trække anklagerne tilbage. Farah Addo døde i Egypten i 2008, 73 år gammel.

Læs mere om sagen på PlayTheGames hjemmeside ved at klikke her

Næste skandale – på næste side
‘Det er skjult kamera!’

– Og ham klovnen fra (slettet), han gør hvad (navn slettet) vil have, så det er ikke noget problem. Men han er en flink fyr. Jeg mener, ham kan I få med kvinder og ikke med penge, bare så I ved det.
Journalist: Kan vi bare give have fyren (navn slettet) kvinder?
Zen-Ruffinen: Absolut.
Journalist: Men er det ikke billigt i forhold til?
Zen-Ruffinen: Jo, men jeg mener, du skal fortælle ham, at hvis det her (VM) afholdes i det land, som vi støtter, så kan du være sikker på, at hvis du bor i Dallas, så ville der være…
Journalist: Er det sket før?
Zen-Ruffinen: Nej, ikke officielt, men uofficielt, helt sikkert.

Den tidligere generalsekretær i FIFA Michel Zen-Ruffinen sparede ikke på beskrivelserne, da han på skjult kamera foran journalister fra den britiske avis Sunday Times fortalte, hvordan man køber stemmer hos nogle af de 24 medlemmer af FIFA’s eksekutivkomite, der bestemte, hvem der skulle være VM-vært i 2018 og 2022.

Journalisterne, der udgav sig for at være lobbyister for USA’s VM-bud, fik ud over det nævnte tip at vide, hvor meget navngivne medlemmer af eksekutivkomiteen ville koste til afstemningen 2. december, og da historien blev offentliggjort i oktober 2010, skabte den et ramaskrig i både FIFA og den internationale fodboldverden.

For Sunday Times havde andre beviser. De forklædte journalister, der altså udgav sig for at arbejde for USA’s VM-komite, havde skjulte videooptagelser af eksekutivkomite-medlemmerne Reynald Temarii (Tahiti) og Amos Adamu (Nigeria), der bad om hjælp til fodboldprojekter i deres hjemlande og kontinenter mod at udvise interesse for USA ved afstemningen om VM-værtskabet i 2022.

Temariis krav var trods alt mindre kompromitterende end Adamus, da Temariis udtalelser ifølge ham selv kunne udlægges som en generel interesse i, hvordan man kunne arbejde sammen om at udvikle fodboldspillet i Oceanien. Ikke helt lovligt, men mindre direkte end Amos Adamu, der bad om at få betalt pengene direkte til sig selv med løfte om, at han nok skulle sørge for at bruge pengene fornuftigt i nigeriansk fodbold.

Interesserede kan måske finde videoerne af Temarii og Adamu på Internettet.

– Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket, når man tænker på, hvad der ellers er sket i FIFA gennem tiden. Det er selvfølgelig trist, for det burde komme som en kæmpe overraskelse, at der er korruption, men det er det desværre ikke. Det er ikke godt for fodbolden, sagde Lennart Johansson til Tipsbladet i oktober 2010 om afsløringerne.

Temarii og Adamu erklærede sig uskyldige, men FIFA’s etiske komite suspenderede dem for henholdsvis et og tre år.