Video : Tipsbladet
Generelle

Fremad-direktør efter bøde i racismesag: Vi må tage afgørelsen til efterretning

Fremad Amager fra NordicBet Ligaen slog FC Midtjylland ud af pokalturneringen, men efterfølgende har klubben fået en bøde for racistiske tilråb fra tilskuerpladserne.

Det fik et efterspil, da FC Midtjylland for tre uger siden blev sendt ud af Sydbank Pokalen med et nederlag ude mod Fremad Amager. Dommer Benjamin Willaume-Jantzen stoppede nemlig spillet kort før slutfløjtet, da han havde hørt racistiske tilråb på stadion, og det blev efterfølgende meddelt over højtaleranlægget, at det ikke er accepteret på stadion.

Siden har der dog været tvivl om abelydene, fordi Fremad Amager har påstået, at ingen andre har hørt de abelyde. 

Klubben fra den næstbedste række blev torsdag tildelt en bøde på 12.500 kroner af Fodboldens Disciplinærinstans, og selv om man er uenig, er det ikke en bøde, man har i sinde at bringef or Fodboldens Appelinstans.

Læs også:Abelyde i pokalkamp: Fremad Amager idømt bøde

- Vi må jo tage den til efterretning. Jeg kan jo ikke gå ind og modbevise, hvad han (dommer Benjamin Willaume-Jantzen, red) mener at have hørt. Så vi må tage det til efterretning og betale den bøde, siger Fremad Amagers direktør, Michael Jahn, til DR Sporten og forklarer:

- Jeg har fortsat sagt, at vi ikke mener, at der er racisme ude i Fremad Amager. Vi tager kraftigt afstand fra den slags. Hvis man kommer med racistiske tilråb på Sundby Idrætspark, så bliver man smidt ud.

Af kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans fremgik det, at Benjamin Willaume-Jantzen har hørt abelyde rettet mod FC Midtjyllands australske spiller, Awer Mabil.

Læs også:Fremad Amager: Ingen har hørt racistiske tilråb

FC Midtjylland fører Superligaen med fire point ned til FC København før den kommende runde, hvor FCM spiller mandag hjemme mod Randers FC.

Fremad Amager ligger nummer fem i den næstbedste række med 17 point efter 12 kampe.

Læs også:Hørte ikke racisme-råb - landstræner skyder på engelske fans: Uacceptabelt

Læs også:Racismesag chokerer tidligere FCM-spiller: Jeg troede ikke, det kunne ske

Læs også:Spillerforeningens direktør efter racisme-råb: Totalt uacceptabel opførsel

Læs også:FCM-direktør om abelyde: Jeg kunne se, Mabil blev ked af det

Læs også:Video: Her stopper dommer spillet i pokalkamp efter racistiske tilråb

Læs også:Medie: Dommer indberetter tilråb mod FCM’ere i pokalskuffelse