Det blev en god eftermiddag for Martin Braithwaite, da han scorede to gange i Leganes' storsejr på 4-0 over Murcia i den spanske pokalturnering.
Danskeren startede faktisk kampen på bænken, og kunne således se Guido Carillo gøre det til 1-0 til hjemmeholdet efter 36 minutter.
Efter 55 minutter bragte Leganes-træner Javier Aguirre så Braitwaithe på banen og det gav hurtigt pote, må man sige.
Godt fem minutter senere bragte danskeren nemlig udeholdet foran med 2-0, og efter 69 minutter gjorde han det så til 3-0.
Et yderst flot indhop af den danske landsholdsspiller, der hurtigt fik lukket kampen fuldstændigt.
Det skulle også blive 4-0, da Guido Carillo med et kvarter tilbage af kampen også ville være dobbelt målscorer.
Leganes sikrer sig dermed en sikker sejr, og er således videre til næste runde i Copa del Rey.