Han kom til Danmark og Aab som et stort navn, og offensivspiller Edison Flores viste i glimt også prøver på sine kvaliteter. Men i det store billede endte den peruvianske offensivspiller som et flop i AaB.
Nordjyderne endte med at sælge offensivspilleren efter VM i sommeren 2018, og det er begge parter nok glade for den dag i dag.
AaB har eksempelvis haft held med at lokke Lucas Andersen hjem, og han spiller fremragende for nordjyderne, mens Edison Flores også har fundet sit spil igen.
Læs også:Neymar og co. i landsholdsfuser mod Peru
I 2018 skiftede han til mexicanske Morelia, og han har gjort det så godt, at han nu står foran endnu et skifte. Tilmed et stort skifte.
Det er Washington Post, der fortæller, at den 25-årige peruvianer er på vej til den store USA-klub DC United. Han skal ifølge mediet være med til at sikre, at tabet af tre nøglespillere - inklusiv Wayne Rooney - ikke kommer til at fylde for meget i den kommende sæson i USA.
Avisen har talt med en kilde i DC United, der under anonymitet siger "håber det" på spørgsmålet, om en aftale kommer i hus.
Læs også:Peru er klar til Copa-finalen efter magtdemonstration mod Chile
Klubberne forhandler i øjeblikket om en transfer, og der er nok ingen tvivl om, at lille Edison Flores gerne vil prøve sig af i USA og Major League Soccer.
Flores har udover AaB en fortid i spanske Villareal og peruvianske Universitario. Han nåede i alt to år i dansk fodbold.
Læs også:Luis Suarez blev skurk: Peru klar til semifinalen i Copa America
Læs også:VAR-kendelse i centrum i målløs Copa America-opgør
Læs også:Første underskud i fem år: AaB tabte 23 millioner i fjor