Et underholdende opgør i Østrig sluttede med 2-3 til Napoli og tre vigtige point til Carlo Ancelottis mandskab, da man onsdag aften lagde vejen forbi Red Bull Salzburg i Champions League.
Dries Mertens stod for målene til både 0-1 og 1-2, og det betyder, at den belgiske angriber nu har scoret 116 gange for Napoli.
Læs også:Norsk sensation satte imponerende rekord mod Napoli
Det gør ham til den næstmest scorende spiller i klubbens historie, fordi han med de to mål passerer Diego Maradona, der lavede 115 af slagsen for italienerne.
- Det var en fantastisk aften for ham, sagde Ancelotti efter opgøret til Sky Sports Italia og tilføjede om kampen:
Læs også:Norsk stortalent med to forgæves scoringer mod Napoli
- Vi kæmpede hårdt. Det var en fascinerende kamp, og vi forblev fokuserede i 90 minutter. Det er et fantastisk resultat. Vi startede stærkt, tog føringen, havde problemer og fik så kampen under kontrol igen.
Dries Mertens jagter nu Marek Hamsik, der har lavet 121 mål for Napoli.
Læs også:Ballon d'Or 2019: Her er de nominerede til fodboldens største hæder
Læs også:Fredagens rygtebørs opdateret: Dortmund kigger efter angriber i Napoli
Læs også:Napoli-præsident stikker til Mertens og Callejon: I får et lorteliv i Kina