Thomas Grønnemark havde engang verdensrekorden i at kaste det længste indkast, men nu er han indkasttræner i Liverpool.
Den engelske storklub hentede Grønnemark ind som indkasttræner tilbage i 2018, og sidste år valgte klubben at forlænge kontrakten med danskeren.
Den danske indkasttræner har allerede udviklet Liverpool-spillernes evne til at kaste indkast siden tiltrædelsen i klubben for to år siden. '
Læs også:Klopp: Det er ikke tid til at feste
I en minidokumentar af Tifo Footbal fra 2019 bliver det forklaret, at Liverpool i sæsonen inden Grønnemark kom til var Premier Leagues tredje dårligste hold til at fastholde boldbesiddelsen efter et indkast. Dengang lykkedes det kun Liverpool-spillerne at holde fast i bolden i under halvdelen af sine indkastsituationer.
Minidokumentaren beskriver også, at Liverpool i sæsonen 2018/2019, hvor Grønnemark var blevet ansat, løftede sit niveau på indkast, så klubben nu lykkedes med 68,4 procent af sine indkast. Det gjorde holdet til det andet bedste hold til at kaste indkast i Europa kun slået af FC Midtjylland, som også har haft den danske indkasttræner på kontrakt.
Læs også:Liverpool er et skridt nærmere magisk ligarekord
Liverpool ligger i øjeblikket på en suveræn førsteplads i Premier League med 16 point ned til Manchester City på andenpladsen.
Jürgen Klopps mandskab skal søndag i aktion i 1/16-finalerne i FA Cuppen, hvor de gæster League One-klubben Shrewsbury.
Kampen bliver spillet klokken 18.00.
Læs også:Jürgen Klopp forventer skadespause til stjerne
Læs også:Solskjær beder om tålmodighed: Det tog Jürgen Klopp fire år
Læs også:Overraskende stats: Liverpool er det mindst svinske hold i hele Europa